Kendt reality-hunk er ny paradiso

Endnu et velkendt ansigt indtager luksushotellet i Mexico i den nye omgang 'Paradise Hotel'.

Hvis der er nogle af de nye 'Paradise Hotel'-deltagere, du kan genkende, er du ikke gået helt galt i byen. Sæson 16 byder nemlig på flere velkendte ansigter - både paradisoer fra tidligere sæsoner og deltagere fra andre realityprogrammer.

På årets deltagerliste - og i startcastet - finder man blandt andet kokken Tobias Friberg, der er kendt fra 'Robinson Ekspeditionen', 'Dagens mand' og 'Besat af Bad Boys' - og det var faktisk af den grund, han er med i 'Paradise Hotel' sæson 16.

LÆS OGSÅ: Nynne slår fast: Hellere 'Divaer i junglen' end 'Dagens mand'

- Efter jeg havde været med i 'Besat af Bad Boys', var der en af casterne, der skrev til mig og spurgte, om ikke jeg ville komme til slutcasting på 'Paradise', fortæller Tobias Realityportalen, da vi møder ham til forpremiere.

- Klokken var otte om aftenen, og det tog mig ca. 2,5 minut at beslutte mig. Jeg tænkte bare, at det var en mulig, der pludselig opstod, og så måtte jeg gribe den!

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Isac: Lenny er en fucking idiot

Efterlod sønnen derhjemme

Men selvom Tobias besluttede sig for at tage til 'Paradise'-casting, har han alligevel haft betænkeligheder ved deltagelse.

- Jeg har en søn på fem år, og jeg er ikke ude på at få ham promoveret eller ud i offentligheden på nogen måde. Så jeg holder hans navn skjult. Men det har jeg måske frygtet en smule, fortæller han.

- Men det har faktisk ikke været så svært at være væk fra ham. Man er så isoleret på hotellet, så man tænker ikke på nogle derhjemme.

LÆS OGSÅ: Kærligheden brast: Boris Laursen er single igen

En ny 'Paradise'-flirt?

Tobias ankom til forpremieren arm i arm med en smuk paradiso - nemlig 21-årige Ida, der tjekker ind på hotellet senere i programmet. Men om de to har en flirt, vil Tobias ikke helt ud med:

- Lige pt er Ida og jeg rigtig, rigtig gode venner... Og jeg kan ikke sige mere end det, fortæller han Realityportalen.

Hvis han og Ida fik en flirt under optagelserne til 'Paradise Hotel', ville det ikke være første gang, Tobias faldt for en meddeltager. Han har nemlig været kæreste med Amalie fra 'Besat af Bad Boys', men i oktober gik de fra hinanden, efter Tobias havde fået tatoveret Amalies navn i ansigtet. Det meste af tatoveringen er dog blevet fjernet igen, men man kan stadig ane et A i hans venstre side af ansigtet bag håret.

LÆS OGSÅ: Kærligheden brast: 'Besat af Bad Boys'-stjerne er blevet single

Se hele interviewet med Tobias nedenfor:

LÆS OGSÅ: Türker afslører ny og iskold taktik på 'Paradise Hotel'

HOT NEWS: Se de nye paradisoer her