Ida om trekantsdrama med Marco og Silke: Sådan foregik det rigtigt
'Paradise'-baben følte sig som en kæmpe idiot.
Efter 'Paradise Hotel' gav Silke Kristensen og Marco Harry forholdet en chance i Danmark, men der gik ikke længe, før Marco blev fristet af de mange tilbud, han pludselig fik. En af fristelserne var paradisoen Ida Christensen, som han i et afsnit af 'Mit Paradiso Liv' delte et vådt kys med, mens Silke opholdt sig blot få meter derfra.
Forholdet mellem Silke og Marco brast, og i dag er Marco single, mens Silke er hoppet tilbage til ekskæresten gennem ti år. Alligevel hjemsøger episoden stadigvæk Ida den dag i dag.
- Jeg fik faktisk rigtig ondt i maven, da jeg så det afsnit i 'Mit Paradiso Liv'. Jeg følte mig som en kæmpe stor idiot, fortæller Ida til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Kæmpe glæde: Oh Land har født
Selvom det i afsnittet fremstår som om, at Ida er klar over, at Marco og Silke netop er blevet kærester, så fortæller 'Miss Paradise', at sandheden var en helt anden.
- Den måde, jeg havde hørt om Marco og Silkes forhold på, var ikke sådan, som jeg så det. Som jeg forstod det dengang, så var der ikke noget mellem dem andet end, at de havde set hinanden lidt, fortæller hun og fortsætter:
- Men jeg har snakket med Marco om det, og vi har fået det ud af verden.
I dag bor Ida sammen med sin kæreste i Vanløse.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS! Medina er gravid
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE! Kasper i øksedrama: Frygtede amputation