Husker du Ciano? Her er han i dag

Ciano fortæller til Realityportalen, hvor han er endt i dag, siden han lagde sin vilde realitykarriere bag sig. Til sidst opridser vi selvfølgelig også netop den særprægede realitykarriere, der startede som et løgnagtigt, politisk dokumentarprojekt.

34-årige Marc Ciano Marra har deltaget i et væld af realityprogrammer - lige fra tredje sæson af 'Paradise Hotel' tilbage i 2007 til første sæson af 'For lækker til love' i 2011, der i den grad fik sat ham på realitykortet. Men efter Ciano vandt 'Et ton cash' i 2014, har han lagt realitykarrieren langt bag sig.

- Efter reality, der havde jeg et call center, hvor jeg har lært sindssygt meget om salg og faktisk er blevet en rigtig, rigtig, rigtig god sælger. Nu er jeg forsikringsrådgiver, hvor jeg sælger forsikringer, fortæller Ciano til Realityportalen.

For tiden fokuserer han fuldt ud på arbejdet som forsikringsrådgiver, hvor han til september starter på Forsikringsakademiet, så han i forlængelse af sit arbejde kan blive uddannet assurandør til næste år.

Realityportalen mødte Ciano i onsdags til Bronuts-reception. Ciano kender Türker fra fodbold af, så Ciano lånte sin vens (anden fra venstre) flotte orange Lamborghini til sin entré til receptionen for at skabe hype omkring Türker og Ninos nye butik i København og støtte op om deres iværksætteri (Foto: Anthon Unger)

LÆS OGSÅ: Prisen for at blive et kendt ansigt: ‘Paradise’-babe taler ud

Single igen

Det store fokus på karriere betyder også, at Ciano ikke længere er sammen med ekskæresten Natalie. De slog op i januar efter 4,5 års forhold, og Ciano har ikke siden fået en ny dame på krogen.

- Jeg elsker stadigvæk Natalie, og jeg synes ikke, forholdet var dårligt. Men det er meget rart, når man har været i et forhold i lang tid, så bare at kunne få noget ro på og kunne have lidt frihed, det har jeg savnet, og det kan du ikke have, når du er i et forhold. Jeg føler, at hvor jeg er i mit liv lige nu, der har jeg brug for bare at være mig selv. Koncentrere mig 100% om karriere, så jeg kan ikke give en kæreste den omsorg og tryghed og tid, hun gerne vil have, forklarer Ciano.

LÆS OGSÅ: Nanna-Johanne er kærester med sin venindes bror: Sådan har det påvirket venskabet

Hellere køres ned end deltage i reality igen

Fokusset på karrieren betyder også, at Ciano aldrig kunne drømme om at falde tilbage i sit gamle spor med reality.

- Jeg ville hellere stille mig ud foran en bil med 200 kilometer i timen, end at være med i reality igen. Jeg stoppede på toppen. Jeg vandt et program, og jeg synes, jeg gjorde god figur og fik vist lidt af, hvem jeg var rigtigt som person og ikke bare var den der overfladiske 'For lækker til love'-douchebag, men faktisk har noget hjerte og hjerne, og det synes jeg var meget rart for mig at kunne slutte af på den måde, fortæller Ciano.

LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-Jonas afslører: Brød reglerne

Dog kan han stadigvæk sagtens se alt det tiltalende ved at lave netop realitytv.

- Jeg savner at lave reality, fordi jeg synes, det er virkelig underholdende, og jeg kan godt lide at underholde folk, men man skal også bare passe på, man ikke træder tilbage i den samme lort, som man har jokket i en gang før. Fordi nu har jeg en karriere, og jeg har det godt. Jeg vil ikke have, at folk skal se på mig som en realityperson. Det er også derfor, du aldrig nogensinde ser mig til realitykomsammen og sådan noget der. Jeg har fået det ud af reality, som jeg gerne ville have ud af det, og jeg vil ikke lave noget om, men så stopper jeg også bare der, afslutter han.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise Hotel’-stjerne åbner op om forhold med psykisk og fysisk vold


TILBAGEBLIK: Cianos lange reality-karriere

Vi lærte for første gang den nu 34-årige Marc Ciano Marra at kende, da han deltog i den kun tredje sæson af 'Paradise Hotel' tilbage i 2007. Det blev dog en kort fornøjelse for halvitalienske Ciano, der røg ud efter tre afsnit.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Mathilde og ‘EOTB’-Robin: Derfor er vi ikke kærester

Lidt mere syn for sagen fik vi i 2011, da Ciano igen vendte tilbage til skærmen, denne gang på TV2 i 'Dagens mand'. Midt inde på gulvet, omringet af det kvindelige panel, fik Ciano i den grad gjort sig bemærket med arrogante kommentarer som:

- Jeg vil ikke mene, at der er nogen, der lever op til min standard herinde. Men en god bøf og et glas rødvin kan man vel altid bruge!

Herunder kan du se, da Ciano var med i 'Dagens mand' og fik gjort sig upopulær hos alle pigerne. Artiklen fortsætter efter videoen.

LÆS OGSÅ: Hvis ‘Forsidefruer’-Jackie fik en pige mere, skulle hun hedde…

Samme opskrift med lige dele godt udseende og arrogance brugte Ciano senere på året, da han deltog i TV3-programmet 'For lækker til love', hvor han blev en sand seermagnet.

Ciano var en falsk karakter

I april 2011 kom det dog frem i mediet Information, at Ciano med sin arrogante optræden i 'Dagens mand' og 'For lækker til love', faktisk var startet ud som en falsk karakter som en del af et politisk dokumentarprojekt.

Det var de to journaliststuderende Kristoffer Eriksen og Nicolai Achton, der havde fundet Ciano og overtalt ham til at spille en realitykarakter i deres projekt, der var ment til at kritisere medierne for deres manglende kildekritik, fordi de ukritisk ville hylde og udspørge Ciano om nogle nøje planlagte løgnhistorier, Ciano skulle fortælle - blandt andet om, at han var prostitueret. Til sidst var det meningen, at Ciano skulle stå frem og fortælle, at det hele var løgn.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise Hotel’-Emilie åbner op om at gå tilbage til Casper

Men det hele blev for meget for Ciano undervejs, og han endte med at trække sig, så dokumentaren om realitykulturen og mediernes manglende kritiske sans faldt fra hinanden.

- Jeg var den falske karakter til at starte med, men de ville have mig til at lave nogle helt sindssygt overdrevne ting, som gik imod mine principper. Og så er jeg ligeglad om, det er for at tage pis på det hele, så synes jeg stadig, det var lige for voldsomt nok. Så jeg gik fra at være kæmpe reality douchebag til at være faktisk bare en realityperson. Jeg synes ikke, jeg var så douche til sidst, forklarer Ciano til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Kia jubler: Jeg flytter snart fra bostedet

Fortsatte realitylivet alene

Så Ciano droppede dokumentarprojektet og fortsatte det søde realityliv på egen hånd - nu i en bevægelse mod at agere mere som sit autentiske selv.

I oktober 2011 kunne man så igen se Ciano på skærmen, da han inviterede Ulven Peter Birch, Stine Kronborg og DJ Kasper Svenstrup på italiensk middag og et sangnummer i Kanal 5-programmet '4-Stjerners Middag'.

LÆS OGSÅ: Tattoo-Morten efter operation: Jeg var tæt på kun at blive 43 år

Siden fulgte TV3-hittet 'Tæsk en kendt' fra februar 2012, hvor Ciano efter fire runder måtte se sig slået af den nordjyske bondemand Erik.

Herunder kan du se Ciano i 'Tæsk en kendt'-finalen. Artiklen fortsætter efter videoen.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe skal hjælpe døende patienter

I oktober 2012 var det så blevet tid til at vende tilbage på Kanal 5 i programmet 'Rod i køkkenet', hvor Ciano led et knebent nederlag til realitybaben Stephanie Star i kokken Thomas Rohdes maddyst. En runde i Kanal 5-succesen 'WIPEOUT' blev det også til.

I februar 2013 deltog Ciano sammen med sin daværende kæreste, modellen Maria Kassandra, i Kanal 5-programmet 'Min mand kan', hvor Maria kastede Ciano ud i vilde udfordringer i kampen om de 50.000 kroner i programmet.

LÆS OGSÅ: Dansk tv-vært skal skilles

Ciano vandt i maj 2014 ‘Et ton cash’ foran blandt andre 'Familien fra Bryggen-stjernen Geggo og 'Paradise'-baben Anna Due ganske suverænt. Sejren scorede ham 250.000 kroner i præmie og titlen som "Årets taktiker" til Reality Awards.

Men med sejren i 'Et ton cash' lagde Ciano endeligt det søde realityliv bag sig, og startede sit eget call center. Siden fortsatte han af sælger-vejen, langt væk fra reality, og er i dag single og arbejder som forsikringsrådgiver, hvor han snart skal videreuddanne sig som assurandør.

LÆS OGSÅ: Instagram-stjerne har fået delebarn

LÆS OGSÅ: Ung mor fejrer skilsmisse: Det kan godt være lykkeligt

Camilla Sys Tygesen vandt den tredje sæson af 'Paradise Hotel', hvor Ciano var med for en kort bemærkning. Hun endte med at snuppe præmiepengene for næsen af sin partner Kenneth Ebert (Foto: TV3)
Ciano i første sæson af 'For lækker til love' (Foto: Viaplay)
Det er efterhånden længe siden, Kanal 5-programmet '4-stjerners middag' er løbet over skærmen i Danmark (Foto: Discovery Networks Norway)
Marc Ciano og kæresten Maria Kassandra Barbantonis (Foto: Christina Ledertoug)
Ciano vandt realityprogrammet 'Et ton cash' tilbage i 2014 (Foto: Thomas Sjørup/TV3)