Dansk tv-vært skal skilles

Camilla Ottesen skal skilles fra ægtemanden Anders Hedme.

Camilla Ottesen, vært på 'Fangerne på Fortet' og 'Boligkøb i blinde', er ikke længere sammen med ægtemanden Anders Hedme, som hun blev gift med tilbage i 2003.

- Efter 20 års samliv og ægteskab har min mand og jeg desværre besluttet at gå hver til sit. Vi skilles som gode venner med gensidig respekt for hinanden, og vi beder om forståelse for, at vi af respekt for vores børn ikke ønsker at uddybe beslutningen yderligere, siger Camilla Ottesen i en udtalelse fra TV3.

Anders Hedme, Camilla Ottesen og børnene Viggoog Viola til premiere på 'Biler 3' (Foto: Anthon Unger)
Anders Hedme, Camilla Ottesen og børnene Viggoog Viola til premiere på 'Biler 3' (Foto: Anthon Unger)

LÆS OGSÅ: Lene Beier samler danskerne hen over sommeren i live TV 2-program

Camilla Ottesen, 47 og Anders Hedme, 46 har børnene Viola, 13 og Viggo, 15 sammen.

De blev gift i 2003, og på deres kobberbryllupsdag i 2015 blev de gift atter en gang, hvor Camilla tog Anders' efternavn.

Men nu er kærligheden altså brast for det tidligere ægtepar, der fortæller, at de fortsætter som venner og ikke mindst forældre sammen.

LÆS OGSÅ: TILLYKKE! ‘Årgang 0’-Emma er blevet student

LÆS OGSÅ: Jackie: Her min bedste veninde i ‘Forsidefruer’