HOT NEWS: Nu kan man leje reality-stjerner
Nu er det muligt at få stjernerne med til sin fest.
Er der en reality-stjerne, du bare har drømt om at møde, eller mangler du nogen til at sætte gang i en fest, betjene baren eller noget helt tredje? Så er der godt nyt, for via en ny hjemmeside kan man nu leje en reality-stjerne. På hjemmesiden Realitybooking.dk lyder salgstalen:
LÆS OGSÅ: CHOK: Realitystjerne er efterlyst - sporløst forsvundet
- Alle begivenheder glimter vildt, når en reality stjerne deltager. Book stjernene fra 'Ex On the Beach', 'Paradise Hotel' og 'Divaer i junglen'. Pimp festen, messen, eventen med en af de søde, sjove og flotte reality stjerner, og en af bagmændene, Thomas Ludvigsen, som også har deltaget i'Paradise Hotel' og 'Ex on the Beach' uddyber:
- Vi er et helt nyt firma, der beskæftiger os med at leje kendte reality-stjerner ud til events, arrangementer, fødselsdage, konfirmationer med mere. På stående fod har vi udelukkende skrevet kontrakt med de reality-stjerner, som man kan se på vores hjemmeside, men vi arbejder på at skrive kontrakt med de kommende 'Paradise hotel', 'Ex on the Beach' og 'Love Island'-deltagere.
LÆS OGSÅ: Derfor var Mikkel Kessler ikke med til at sprede Moppers aske
Hvad man specifikt kan leje deltagerne til er ikke forudbestemt, men de mest populære valg er ifølge Thomas som blikfang til en klub eller bag baren som gæstebartendere. Men hvad koster det så at hyre en af stjernerne?
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Amalie, der har lidt svært ved forskellen på SAS og SARS
- Prisen for at leje de dejlige mennesker varierer meget og afhænger typisk af, hvor meget de har været på skærmen, popularitet og hvad de skal foretage sig på jobbet, forklarer Thomas Ludvigsen og uddyber, at hvis man for eksempel vil hyre en 'Ex on the Beach'-deltager eller en paradiso til at fyre op under sin fest, så koster det cirka 3000 plus moms og transport.
LÆS OGSÅ: 'Ex on the Beach'-overblikket: De er kærester - og de er ikke
Selvom målsætningen er at få flere reality-stjerner ombord, så kan det vise sig at være svært, da TV3 er berygtet for at binde deres reality-deltagere i et år efter, programmet har været vist på tv, så det kan have lange udsigter. Men Thomas mener ikke, at kontrakterne med TV3 er et problem.
- Nej, den forhindrer dem ikke i at skrive under med os med hensyn til eventjobs. De må bare ikke promoveres som “xxxx fra Paradise hotel” for eksempel, forklarer Thomas, der altså ikke mener, at en hjemmeside med en kategori, der hedder 'Paradise Hotel', som deltagerne fremvises under, er det samme som at promovere dem som xxx fra 'Paradise Hotel'.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra TV3, som ikke har for vane at udtale sig om deres reality-deltageres kontrakter. Men indtil videre kan man hyre en hel del 'Ex on the Beach'-deltagere og enkelte deltagere fra 'Paradise Hotel' og 'Divaer i junglen'.
LÆS OGSÅ: Geggo afslører: Så meget af brylluppet betaler TV3
LÆS OGSÅ: Princess Natascha taler ud om stofmisbrug og overdosis