CHOK: Laursen er sporløst forsvundet

Fie Laursen efterlyser sin bror, som har været forsvundet i over et døgn.

Sent i aftes lavede Fie Laursen et opslag på sin Instagram, som chokerede mange af hendes følgere. Det har aldrig været en hemmelighed, at Fie og broren Boris har et meget tæt forhold, hvor de både bor sammen og ses meget ofte. Men sådan har det ikke været det seneste døgn.

LÆS OGSÅ: Derfor var Mikkel Kessler ikke med til at sprede Moppers aske

- Kære følgere. Jeg vil starte med at pointere, at dette ikke er for sjov eller et mediestunt - og jeg har brug for seriøsitet og kun oprigtige svar. Min bror Boris er forsvundet på 24. time, og den information vi har kunnet få, er ikke betryggende. Vi har snakket med politiet, men kan kun vente på et livstegn fra ham, eller at han bliver fundet, skriver Fie Laursen på Instagram og fortsætter:

LÆS OGSÅ: CHOK: Fie Laursen dropper sin blog

- Jeg er klar over, at folk altid vil have delte meninger om os, men lige nu skriver jeg som en bekymret søster med et knust hjerte. Jeg har brug for, at hvis nogen har set Boris eller været i kontakt med ham, skriv omgående til mig. Vi sidder en hel familie og Josefine og har brug for alt det, folk kan fortælle os... Tak.

Hverken familien eller Boris' kæreste Josefine ved altså, hvor Boris befinder sig, og historien melder ikke noget om, hvilken information det er, Fie og familien har fået, som ikke er betryggende. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Fie Laursen.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen: Jeg kæmper for at blive clean

LÆS OGSÅ: Geggo afslører: Så meget af brylluppet betaler TV3