Her er ALLE 'X Factor'-deltagerne: Så nervøse er vi

I aften går det løs på 'X Factor'-scenen. Her er de ni deltager, der står overfor deres livs udfordring, når de for første gang skal optræde live for hele Danmark.

I aften går det løs med det første live-show i årets sæson af 'X Factor', og der er ingen tvivl om, at nerverne sidder udenpå tøjet hos de ni deltagere. Én ting er nemlig sikkert, om halvanden måned vil én af dem stå som vinder af 'X Factor 2022', og det pres kan mærkes.

LÆS OGSÅ: WOW: Så meget tjener løverne i 'Løvens hule'

Sultne løver

– Du kan ikke stoppe en mand, der ikke giver op. Det er ligesom en sulten løve, der gerne vil spise en gazelle, den giver ikke op – den bliver ved, lyder det fra brødrene Lorenzo, 18, og Charlo, 20. Det bliver Kwamie Liv, der skal forsøge at tæmme de to.

LÆS OGSÅ: CHOK! Deltager droppet i ‘Luksusfælden’: Udvandrer i vrede

Pæn facade

– Jeg har dyrket gymnastik hele mit liv, og der lærer man at sætte en facade på, når det hele ikke går så godt. Så 'X Factor' er også en rejse for mig, med hensyn til at smide noget af den facade, siger Oliver Antonio Giner, 23, fra København, som har Kwamie Liv med på rejsen.

Stort heppekor

– Det var Kwamie, jeg gerne ville have. Jeg føler, vi minder meget om hinanden, og er meget nede på jorden, siger færøske Tina Mellemgaard, 18, der allerede har de første stemmer sikret, da hendes seks søskende samt mor, som i øvrigt er gravid med nummer syv, kommer til Danmark og hepper på fredag.

LÆS OGSÅ: Stor drøm er gået i opfyldelse: Vi græder af lykke

Kommer tæt på

– Det begynder at komme tæt på, og nerverne sidder uden på tøjet. Selvfølgelig frygter jeg, at jeg kommer til at gå i stå, og man ved jo ikke, hvordan man kommer til at agere. Jeg håber, jeg kan få den til at sidde lige i skabet, siger Mille Bergholtz, 21, fra Nykøbing F. Martin Jensen er hendes coach.

God energi og fest

– Vi vil gerne synge noget med god energi, og hvor vi får lov til at have en fest. Vi vil gerne have det sjovt, og hvis folk kan lide det, så er det jo bare perfekt, fortæller de to århusianere Malthe, 17, og Tobias, 18, som til daglig går i 2. g og udgør gruppen Oscar. Det bliver Martin Jensens opgave at få noget energi ind i dem.

LÆS OGSÅ: Gustav Salinas åbner op: Jeg har ændret mig

Skal være far

– Jeg kommer til at gøre mit bedste, og hvis det ikke er godt nok, så kan jeg ikke gøre mere end det, siger Käri, 25, som til daglig arbejder som murerlærling. Uanset hvordan Martin Jensens deltager klarer sig i programmet, har den 25-årig færing allerede vundet. Han skal være far for anden gang, lige når 'X Factor' slutter.

Optur

– Jeg har optur. Det er ikke mange, der får lov til at stå på den scene. Lige nu er jeg ikke så nervøs, men det kommer helt sikkert, siger Blachmans unge deltager, Mads Moldt Olesen Hutzelsider, 16. Han er rykket fra basen hos mor og far i Frederikshavn og ind på et hotel i København.

LÆS OGSÅ: Reality-deltager springer ud i nyt tv-projekt

Bedste venner siden 5. klasse

– Når man er gode venner, er det mest udfordrende at holde arbejdsmoralen. Når vi er vant til at hygge og have det sjovt, kan det godt være svært at koncentrere sig, siger Wela & Garcia (Mathias Westermann Laursen, 18, og Rumle Strunge Nielsen, 19), som har været bedste venner siden 5. klasse. Blachman skal forsøge at holde dem fokuseret.

Frygter at vælte

– Jeg tror, der kommer nerver, når jeg skal ind på scenen. Min største frygt er at vælte eller glemme teksten, siger 31-årige Maria Ranum Isaksen fra Brønshøj, som stillede op for at få sin far i behandling for alkoholmisbrug. Hun er under Blachmans vinger.

LÆS OGSÅ: Sarah Grünewald viser ny ‘Vild med dans’-vært frem