(Foto: Janus Nielsen)

Guldregn over Mikkel Beha Erichsen

Tv-værten fra TV 2-succesen 'Kurs mod fjerne kyster' har fordoblet resultatet i sit produktionsselskab

Fire sæsoner af TV 2-succesen 'Kurs mod fjerne kyster', bøger og foredrag har betydet guldregn over Mikkel Beha Erichsen og resten af familien.

LÆS OGSÅ: Beha-Erichsen-sønnerne: Det laver vi nu

I seneste regnskabsår for 2016/2017 blev resultatet i Havana Production ApS, som er ejet af tv-værten Mikkel Beha Erichsen, mere end fordoblet til 4,39 mio. kr. mod 1,39 mio.  kr. året før skriver mediawatch.

Det betyder samtidig, at bruttofortjenesten er blevet boostet til 6,7 mio. kr., som er mere end en fordobling i forhold til forrige regnskabsår. Egenkapitalen røg således op på 4,5 mio. kr., hvoraf der blev betalt et udbytte på 2,1 mio. kr.

- Det er dejligt, så kan vi komme ud at rejse, men det er ikke noget, der ændrer vores liv, siger Mikkel Beha Erichsen i en kommentar til regnskabet i følge mediawatch.

LÆS OGSÅ: Familien Beha dybt rørt over hjemkomst

Tidligere på måneden fortalte Emil, at han sammen med sin bror Theis har investeret i et gammelt svensk søredningsfartøj, som er forstærket i skroget, så det kan sejle i isfyldte farvande, og brødrene Erichsen går og roder med idéen om at sejle i de arktiske farvande sammen med far Mikkel.

Selvom intet et på plads endnu, så er forventningen, at tv-seerne også vil kunne følge den kommende rejse på TV2.

LÆS OGSÅ: Linse afslører: Derfor hedder han Fremtids Peter

LÆS OGSÅ: Pengene strømmer ind hos Mikkel Beha