Geggo afslører: Den nye sæson er anderledes
I tyvende sæson kommer man endnu tættere på den populære familie.
Inden længe er ‘Familien fra Bryggen’ tilbage, men selvom familien er den samme, så er alt ikke, som det plejer. Det afslører Geggo på den røde løber til Danish Beauty Awards.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-deltager slået ud af hård besked
- Vi har jo faktisk optaget i over et år, så det har været en meget meget lang proces. Enormt lang for ikke særlig mange afsnit faktisk. Der har været nogle andre programmer på tegnebrættet, som min mand og jeg har valgt at springe fra, afslører hun og fortsætter:
- Jeg tror, de fleste vil få et indblik i vores hverdag på en ny måde, det er et nyt take på ‘Familien fra Bryggen’. Det er en anden måde, vi har gjort tingene på, og man kommer tættere på, og man kommer lidt ind på vores uvenskab - mig og min mor, så jeg tror, man vil føle, man kommer lidt mere ind under huden på os.
LÆS OGSÅ: Ærlige Anna: Bruddet har fået konsekvenser for Mio
Tidligere har Geggo haft svært ved at lukke seerne helt tæt på. Det kom til udtryk, da hun sprang fra den bog, hun skulle have skrevet sammen med sin mor. Derfor har det heller ikke været helt nemt for hende at optage den nye sæson.
- Det har især for mig været meget grænseoverskridende, men alligevel. Vi har jo lavet 19 sæsoner før, og det er altid tættere på, men den her er en my tættere på. Jeg tror bare, det var nødvendigt. Jeg tror, det er den slags fjernsyn, der skal til nu.
LÆS OGSÅ: Kold luft mellem Cille og Christie: Hun har blokeret mig