Frederiks rørende gensyn: Han har passet på mig
Kronprins Frederiks gamle livvagt har haft en stor betydning for ham.
Asbjørn Thyssen Hansen kom i sin tid som livvagt særdeles tæt på kronprins Frederik og prins Joachim. De var blot otte og ni år gamle, da han i 1977 overtog beskyttelsen af dem.
LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Tvillingerne i byen med mor
– Jeg havde ikke været bodyguard for dem ret længe, før jeg mærkede en lille hånd i min, når vi var med dem ude at gå. Det var på ingen måde noget, jeg selv opsøgte, men jeg afviste heller ikke prinserne. For dem faldt det helt naturligt, og da de selv tog initiativet, faldt det også mig ganske naturligt, fortæller Thyssen i bogen 'Livvagt - I sikkerhedens tjeneste', der er fortalt til Søren Flott og netop udkommet på Politikens Forlag.
Der var også ham, der efter juleferien i 1982 fulgte 13-årige Joachim og 14-årige Frederik tilbage til kostskolen École des Roches i Normandiet. Et sted, der var en barsk oplevelse for de to brødre.
– Jeg satte bagagen på gulvet og tog afsked. ”På gensyn”, sagde jeg og gav dem et lille klem hver. Noget tid senere skrev jeg en lille hilsen til dem og vedlagde nogle Piratos, som jeg vidste, de godt kunne lide.
LÆS OGSÅ: Tvillingernes søde gestus: Vincent og Josephine hyldede Mary
Da han fyldte 50, fik han Den Kongelige Belønningsmedalje med krone, fordi majestæten ville sige tak til de livvagter, der havde passet på hendes sønner. Selvom han i mange år havde været tæt på dronningen, var det først ved audiensen, de havde en samtale.
Tilfældigt møde
En ferie på Bornholm i 2006 faldt sammen med kronprinsparrets besøg, og her genkendte Frederik ham blandt de mange, der var mødt frem på havnen i Gudhjem.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Mary i sit livs form
– Thyssen! Hvad laver du her?, spurgte han og trykkede min hånd. ”Jeg er på ferie,” svarede jeg og forklarede, at jeg havde en søn og svigerdatter her i Gudhjem. ”Så må det være Ronnie,” sagde han og rakte hånden frem (til sønnen, red). Jeg kiggede overrasket bagud, hvor Ronnie hilste på kronprinsen – jeg havde slet ikke set ham stå lige bagved, men han var kommet op til os fra Gudhjem Røgeri, som han er leder af.
På armen havde Asbjørn Thyssen Hansen sit på det tidspunkt halvandet år gamle barnebarn Johanne.
– Mary, det er Thyssen – han har passet på mig, siden jeg var næsten lige så lille som hende der, sagde Frederik og pegede på den lille pige.
LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-stjerne viser kæresten frem: Smaskforelsket