Forsidefruer taler ud: Er hun helt væk?
Hvordan tager man en konfrontation med en, der ikke mener, der er noget galt?
I aftenens afsnit af 'Forsidefruer' tager Gunnvør og Tina Lund tyren ved hornene og sætter Sarah Louise i stævne for at få talt ud om alt det drama, der har været i pigegruppen, hvor især Sarah Louise er blevet blacklistet hos de andre fruer. Det er dog ikke helt den oplevelse, Sarah Louise har, hvilket får Gunnvør til at spørge, om hun er helt væk.
LÆS OGSÅ: Sarah Louise bekræfter: Dropper ‘Forsidefruer’ – men får nyt program
Sarah Louise mener nemlig ikke, at der er specielt dårlig stemning, og da Gunnvør påpeger, at det jo ikke er fedt, hvis ingen vil snakke med Sarah Louise, fastslår Sarah Louise, at sådan er det da heller ikke. Men så tager Tina bladet fra munden og konfronterer hende med, hvordan hun har det med den tidligere veninde
- Jeg har fortalt dig, at jeg har været ked af det over de ting, der er blevet sagt, også fordi der var noget af det, der ikke var helt rigtigt. Det gør faktisk ondt, når man tror, man er veninder, og så lige pludselig finder man ud af, der bliver sagt noget bag ens ryg, når man ikke selv ser det, og så ser man det lige pludselig på tv, forklarer Tina.
LÆS OGSÅ: CHOK: Politiundersøgelse fik TV3 til at droppe ‘Paradise’-program
LÆS OGSÅ: Efter afgørelsen i ringdramaet: Det siger Mai Manniche og Cengiz
- Jeg husker ikke, jeg har siddet og bagtalt dig til nogen, lyder det fra Sarah Louise, mens Tina afbryder:
- Så prøv at se sæson 2!
Mon luften bliver renset mellem i hvert fald halvdelen af 'Forsidefruerne', eller eskalerer konflikten bare? Få et smugkig på aftenens konfrontation herunder, og se med kl. 20.00 på TV3.
LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-vinder gravid igen
LÆS OGSÅ: Fie Laursen indrømmer: Jeg har købt mig til flere følgere