'Forsidefruer'-babe forlader landet: Har fået nyt job

Stjernen fra 'Forsidefruer' deler en stor nyhed. Hun har fået nyt job og skal derfor pakke flyttekasserne.

Det er ved at være mange år siden, at Tina Lund og manden, Allan Nielsen, flyttede til Dubai. Det gjorde de i 2014, og siden har det ofte været på tale, hvorvidt de skulle flytte tilbage til Danmark eller til et andet land i verden - og hvornår det skulle ske.

LÆS OGSÅ: Nynne anklager Robert Hansen for vold: Her er hans svar

Nu er tiden så kommet, og beslutningen om næste destination er truffet.

- Vi vil gerne dele en nyhed med jer. Vi har besluttet at flytte retur til Danmark efter otte år i Dubai. Vi glæder os meget til at komme hjem igen. Dog er det også meget svært at sige på gensyn/farvel til de rigtig gode venner, vi har fået i Dubai, indleder baben fra 'Forsidefruer' et opslag på Instagram.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-deltager droppet inden premieren

40-årige Tina Lund har flere gange nævnt, at det er hendes karriere, der afgør, hvor i verden familien kommer til at bosætte sig. Blandt andet derfor var de tæt på at flytte til USA, hvilket corona desværre fik sat en stopper for.

Også denne gang har ridesporten været afgørende for den nye adresse. For Tina Lund har fået nyt job i Danmark.

LÆS OGSÅ: Nynne frustreret over Robert: Hvad skal jeg gøre?

- Vi flytter til Danmark på grund af, at jeg skal være rytter i stalden hos Riders Cup. Glæder mig meget til at skulle ride på de danske baner igen. Vi kommer til at savne Dubai. Vi håber, at vores børn og selvfølgelig hele familien får en god start i Danmark.

Parret har sammen børnene Louis og Lilly. Derudover har Allan døtrene Ida Maria, Emma Sofie og Nanna Louise med ekskonen, designeren Rikkemai.

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Et opslag delt af Tina Lund (@tinalund)