’Ex on the Beach’-babe afslører fortid med Fie Laursen
’Ex on the Beach’-baben Tessie er ikke vild med Fie Laursen – til gengæld er hun helt vild med hendes ’Ex on the Beach’-ekskæreste Frederik Skovbjerg.
Tessie er blandt startcastet til tredje sæson af ’Ex on the Beach’. Og faktisk viser det sig, at den 22-årige århusianer gemmer på en fortid med en anden tidligere ’Ex on the Beach’-deltager: Nemlig Fie Laursen.
- Jeg er ikke fan, og jeg tror, det er alt, jeg har at sige om Fie, fortæller Tessie til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: DRAMA! Kold luft mellem unge mødre: Vi taler ikke sammen
Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Fie og Frederik blev gift i 'Ex on the Beach'
LÆS OGSÅ: CHOK: Realitystjerne er efterlyst – sporløst forsvundet
Tessie og Fie har ikke mødt hinanden mange gange, men en særlig episode var nok til, at Tessie besluttede sig for aldrig at have noget med Fie at gøre igen.
- Fie lavede en lille video, hvor hun snakkede om mig og sagde ting, som ikke passede. Det var bare ud fra første gang, vi mødte hinanden. Og det var løgn. Så der valgte jeg bare at sige, at det gad jeg ikke høre på, forklarer Tessie.
Hun uddyber, at hende og Fie heller ikke fungerer sammen, fordi de er for ens.
- Problemet er, at mig og Fie godt kan minde lidt om hinanden. Vi fylder begge to, vi er højtråbende, vi elsker opmærksomhed, vi er lidt larmende og sådan nogle ting, fortæller Tessie.
LÆS OGSÅ: ‘Ex On the Beach’-par vender tilbage til skærmen
Vil score ekskæresten
Men faktisk har Tessie og Fie Laursen også samme smag i fyre. For da Tessie så anden sæson af ’Ex on the Beach’, faldt hun for den præcis samme fyr som Fie.
- Frederik er bare godt. Han er fræk og dejlig, jeg elsker hans udstråling. Han er jo den der lidt fuck boy-agtige type, og det synes jeg er charmende, forklarer Tessie.
Derfor ville hun heller ikke have noget imod at rive op i det gamle fjendskab med Fie Laursen, hvis Frederik skulle vise sig i ’Ex on the Beach’-villaen igen i tredje sæson.
- Frederik må rigtigt gerne komme herind. Så havde jeg sex i dag, griner Tessie.
LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-par venter dreng: Jeg håbede på en pige
Fie: Jeg har ingen idé om, hvem hun er
Fie står dog noget uforstående tilbage omkring det drama, der altså angiveligt skulle være mellem hende og Tessie.
- Jeg har ingen idé om, hvem hun er. Jeg vil altså ikke have drama siddende på mig, når jeg forsøger at holde mig langt fra det der reality og drama. Der er en grund til, jeg ikke tjekker ind i programmet eller kom til premieren, siger hun.
LÆS OGSÅ: CHOK: ‘Beauty Bosserne’-stjerne er blevet single
Hun har et bud på, hvorfor Tessie har valgt at bringe hende ind i det hele.
- Det giver jo tydeligvis omtale at bruge mit navn i pressen. Det synes jeg bare er rigtig tarveligt. Jeg har sgu ikke gjort noget, siger Fie og slår fast, at hun ikke er sur.
- Jeg ønsker Tessie det bedste - og at hun finder en god retning i livet. Men jeg ønsker helt klart, at mit navn holdes ude, når jeg ikke kender hende. God karma herfra. Jeg er heller ikke sur, griner bare over det, lyder det fra hende.
Du kan møde Tessie og resten af 'Ex on the Beach'-holdet, når der er premiere den 1. september på Kanal 4 og Dplay.
LÆS OGSÅ: ‘HOT NEWS: Årgang 0’-stjerne flytter sammen med kæresten