Asbjørn 'Tyren' Nielsen i 'Ex on the Beach 5: All Stars' (Foto: Michael Stub)

'Ex on the Beach'-Asbjørn overrasket over spiseforstyrrelse

Asbjørn Nielsen havde ingen anelse om at 'Årgang 20'-Maria led af en spiseforstyrrelse, da han sidste år hjalp hende med hendes vægttab.

Maria Mainz stod tirsdag aften frem på landsdækkende tv i dokumentarserien 'Årgang 20' og delte en stor hemmelighed. I 10 år har hun kæmpet med spiseforstyrrelsen bulimi, og det er først fornylig, at hun har fået en form for kontrol over sygdommen.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Lena og Mads fortæller om deres liv og 'Årgang 20'... 

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 20’-familie lykkelig: Overvandt sygdommen

Nyheden kom bag på en del seere, og det kom også bag på 'Ex on the Bech'-deltageren, Asbjørn Nielsen, som sidste år blev hyret som personlig onlinecoach af  Maria Mainz.

- Det blev ikke nævnt, at hun døjede med sin krop og sit sind på den måde, da vi startede forløbet, fortæller Asbjørn til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Store ændringer i ny sæson 'Forsidefruer'

Træningseksperten satte heldigvis dengang et stort spørgsmålstegn til Marias målsætning. Hun ønskede nemlig at tabe sig 15 kilo på to en halv måned, så hun kunne komme ned i den alt for lille brudekjole, som hun havde købt.

- Hendes målsætning i starten virkede urealistisk for mig, hvilket jeg også påpegede. Derefter rettede vi målsætningen til, så den var forsvarlig og gjorde, at Maria kunne trives og fungere godt i sin hverdag, fortæller Asbjørn til Realityportalen og fortsætter:

- Det er altid en prioritet for mig at sætte realistiske og forsvarlige mål med mine klienter, også selvom det betyder at de måske ikke vil samarbejde alligevel.

LÆS OGSÅ: Remee afslører: Det er slut

Efter at Maria Mainz er stået frem med sin spiseforstyrrelse, har Asbjørn og hans team lavet nye reguleringer.

- Siden dengang Maria var ved mig, er der blevet indført et screeningsværktøj som ALLE klienter kommer igennem, og som vi her hos os benytter os rigtigt meget af. Det aller vigtigste for os er at folk der rækker ud efter hjælp får den rigtige hjælp det rigtige sted, fortæller han. LÆS OGSÅ: Mads åbner op om stor sorg: Far døde kort før tv-optagelserne Det er vigtigt for Asbjørn at understrege at han og hans team  KUN tager folk ind, somd de ved, at de kan hjælpe. Ellers henviser de altid til folk med speciale indenfor de forskellige områder.