'Ex on the Beach'-Amanda afslører: Det ser man ikke på tv
Det er langt fra alt, man ser hjemme i stuerne.
I flere dage har man kunnet se Mikkel gå all in på Amanda i 'Ex on the Beach', og den charmerende fyr har ikke været bleg for at indrømme, at han gav den fuld gas med at hælde fløde udover sin udkårne i håbet om, at hun ville falde for ham på et tidspunkt. I aftenens afsnit virkede det så endelig, men der er også meget, man ikke ser.
LÆS OGSÅ: Anna Due afslører: Derfor viser jeg ikke min kæreste frem
- Mikkel kæmpede virkelig for mig, og det er også sådan, det bliver vist, men at jeg bliver ved med at tage snakken med ham om, at jeg ikke kunne gøre det imod Cecilie, og at jeg ikke ville have, at han skulle være andet valg, alle de snakke ser man jo ikke, så jeg synes selv, jeg virker lidt hurtig og nem at få. Men han kæmpede virkelig en kamp, fastslår Amanda og fortsætter:
- Mikkel har vundet mit hjerte med alt det fløde, han har brugt, og han er sgu en god mand. Jeg er kun glad for, at han blev ved. Mikkel har mig lige, hvor han vil have mig - også i Danmark.
LÆS OGSÅ: Vred Fie efter sex i ‘Ex on the Beach’: Jeppe og jeg er uvenner
Artiklen fortsætter under det episke klip, hvor Mikkel jubler så højt, at flere af de andre kommer rendende, fordi hans penis virker.
Det var en svær start
Amanda og Mikkel er blevet kærester efter programmet, det afslørede de, da vi mødte dem til forpremieren på programmet. Men Amanda har ikke noget imod, at hele Danmark sidder på første række og følger med i både deres første knald og begyndelsen på forholdet.
- Det er for mig lidt ligesom en hjemmevideo, jeg synes det meget sjovt at følger os selv. Der er sket lidt mere, end hvad man jo ser, som både Mikkel og jeg kan huske, men ellers er jeg helt vild med vores historie indtil videre, lyder det fra Amanda, mens kæresten ikke er helt så begejstret.
LÆS OGSÅ: WOW: Så mange par er kommet til under ‘Ex on the Beach’
- Det er spøjst at se starten på vores forhold, især fordi det var en utrolig svær start. Men jeg er sikker på, at den svære start har gjort vores forhold meget stærkere, mener Mikkel.
Derfor virkede Mikkels penis
Til gengæld er Mikkel meget begejstret for endelig at være kommet helt tæt på Amanda, og han er ikke i tvivl om, at årsagen til, hans ædlere dele virkede med Amanda var, at de havde langt bedre kemi end ham og Cecilie.
LÆS OGSÅ: Landmand-Troels åbner op: Derfor er jeg med i ‘Ex on the Beach’
- Jeg er lettet over at blive fri for mine blueballs, og at den virker igen gør bare oplevelse endnu bedre, lyder det fra Mikkel med et grin, og Cecilie stemmer i:
- Mikkel havde slet ikke noget problem! Den virkede helt perfekt, som man siger. Han var meget påvirket over episoden med Cecilie, så det gjorde ham glad at han kunne vise, at den intet fejler. Han fik råbt og skreget, så folk kom ind. Jeg grinede og var da glad på hans vegne over, at han fik fjernet den byrde fra sine skuldre.
LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-Frederik afslører hemmelig aftale hjemmefra