Ekspert om prins Henrik: Danskerne vidste ikke, hvad han var for et menneske
Franske Henri de Monpezat havde dystre oplevelser med i bagagen, da han i 1967 blev gift med den danske tronfølger.
At prins Henrik havde begejstret danskerne og gjort et stort indtryk stod lysende klart den 14. februar 2018. Han nåede bare ikke selv at opleve det. Aftenen forinden var han sovet stille ind på Fredensborg Slot med sin hustru, dronning Margrethe, sønnerne kronprins Frederik og prins Joachim samt barnebarnet prins Felix ved sin side.
I et nyt afsnit af podcasten "De kongelige" på Talk Town taler HER&NU's Nikolaj Vraa med Berlingskes kongehusekspert Jakob Steen Olsen om prins Henriks liv før og efter det tilfældige møde med prinsesse Margrethe i London i foråret 1965.
De berører især hans opvækst i Frankrig og Indokina og de dramatiske år som officer i den fransk-algeriske krig. Inden han blev embedsmand i den franske udenrigstjeneste, blev han som 25-årig indkaldt som værnepligtig og sendt til Algeriet, hvor indbyggerne kæmpede en guerillakrig mod det franske kolonistyre.
LÆS OGSÅ: Mesterkok fortæller: I kabyssen med prins Henrik
Under sine patruljer kom han ofte ud til landsbyer i bjergområder, hvor især franskmænd, der var født i Algeriet - de såkaldte piednoirs (sortfødder) var blevet ofre for konflikten.
- Et barn, en gammel mand med halsen skåret over fra øre til øre. Hvorfor? Var de mistænkt for at være pro-franske eller bare ligeglade med en kamp, der ikke vedkom dem? Andre gange kom man til en øde gård tilhørende piednoirs, der havde boet der i generationer. På gulvet ligger mor og børn i en blodpøl, og faderen med kønsdelene skåret af og stukket i munden. Et dystert ritual, fortalte prins Henrik i sin bog "Skæbne forpligter".
LÆS OGSÅ: Margrethe ville ikke være dronning: Jeg løb ud og stortudede
Uden at komme ind på sin egen rolle, når de formodede gerningsmænd blev anholdt og afhørt, fortæller han, at de blev udsat for grusomheder og tortur.
- Men når man ankommer til en landsby og finder ligene af gravide kvinder, som har fået maven skåret op og fostret revet ud, og det er én, man kender, eller en af ens nærmeste, opstår der et så voldsomt psykisk chok, at enhver reaktion kan tænkes. Gennem den skyldiges tilståelse tror man, at man kan skåne andre kvinder, andre slægtninge, andre landsbyer for den slags grusomheder, forklarede han.
Allerede som teenager var prins Henrik fanget i en krigszone. Dengang boede han med sin familie på et af deres landsted i bjergene i Fransk Indokina, der ligesom Algeriet var en fransk koloni. Kampen for det senere selvstændige Vietnam var så småt begyndt.
- Der var tre pigtrådshegn rundt om, og vi havde med tilladelse fra regeringen taget våben med, for vi kendte til risikoen for at blive angrebet af Viet Minh-soldater, har prins Henrik fortalt Euroman.
LÆS OGSÅ: Frederik og Marys lykke: Christian smiler igen
Om han selv slog ihjel under angrebene, kom han ikke ind på. Men han udelukkede det ikke.
- De angreb altid om natten, og pludselig skete det: Vi kastede med granater og skød med rifler. Menneskeliv gik tabt. Sådan er krig.
- Prins Henrik har jo en meget broget og international baggrund. Det var ikke hvem som helst, der kom til Danmark. Han havde set noget af verden. Danskerne havde ikke gjort sig klart, hvad det var for et menneske, der kom. Danmark var i 1967 et meget fredeligt sted sammenlignet med det, vi hører her, siger Jakob Steen Olsen i afsnittet af "De kongelige" og kalder det voldsomt, hvad prins Henrik har været udsat for som soldat. Det, han beskriver, er det samme som PTSD-ramte soldater har oplevet.
- Der var ingen form for diagnose eller nogen, der tog det alvorligt. Alt det her med psykologhjælp, som soldater trods alt kan få nu, det var der ikke noget af. Du blev bare sendt ind i almindelig rotation igen, lyder det fra Jakob Steen Olsen.
LÆS OGSÅ: To år efter prins Henriks død: Solgt for millioner
