Derfor skulle Hr. Schwann dø i 'Matador'
Der er en helt særlig årsag til, hvorfor Hr. Schwann skulle dø i aftnens afsnit af 'Matador'.
Da Violet Vinter på danseskolen får overbragt nyheden om Hr. Schwanns død af overtjener Olsen, så er det ligesom med lærer Andersens død, man ser det aldrig ske.
I aftenens 14. afsnit af 'Matador' døde den lille inkassator Rudolph Schwann ved at falde ned ad trappen i en opgang i Nørregade, og der var en helt særlig grund til, at Arthur Jensens figur skulle dø. Folkene omkring optagelserne på 'Matador' var simpelthen trætte af ham – især instruktøren Erik Balling.
- På et tidspunkt kommer Erik Balling til mig og spørger, om det er nødvendigt, at Arthur er med i resten af serien. Han havde flere gange været inde for at kræve mere i løn, da han mente, at han fortjente det. Det irriterede Balling forfærdeligt, afslørede Lise Nørgaard for nogle år siden.
LÆS OGSÅ: ‘Matador’-stjerne står frem: Jeg blev voldtaget
Som seriens forfatter var det hende, der slog Rudolph Schwann ihjel gennem fortællingen om scenen i opgangen, hvor han triller ned og bliver fundet død. Og allerede før 'Matador' havde den folkekære skuespiller fra bl.a. 'Huset på Christianshavn', Arthur Jensen, afsløret, at han brugte mange penge.
- Jeg har oplevet to verdenskrige og er kommet på hestebanerne regelmæssigt i 50 år. Havde jeg købt jord for de penge, jeg har spillet op, ville jeg ikke kunne have overset min formue, og det er da ikke spor rart. Mig rører det ikke at betale for spænding og stemning. Jeg har fået valuta for millionerne, og tænk hvilket arbejde totalisatoren har befriet mig for. Jeg har det godt, penge er roden til alt ondt, sagde Arthur Jensen i et interview i 1976.
LÆS OGSÅ: Per Pallesen afslører ny ‘Matador’-fejl
LÆS OGSÅ: ‘Badehotellet’-stjerne husker tilbage: Jeg brød den sociale arv
LÆS OGSÅ: ‘Matador’: Hvad skete der med Maude og Laura?