Daniel Wagner afslører fremtid med Asta
'Vild med danser'-parret har spændende planer for det kommende år.
I efteråret scorede paraatlet Daniel Wagner og dansepartneren Asta Björk en andenplads i 'Vild med dans'. Og da HER&NU mødte Daniel på den røde løber til gallashowet 'Sport 2022', afslørede han da også, at danseeventyret ikke er helt slut endnu for parret.
LÆS OGSÅ: Andreas Bo jubler: Far igen
- Vi har da nogle planer for fremtiden om at lave nogle shows, så der er lidt i støbeskeen, fortæller Daniel og tilføjer:
- Der er forskellige jobs, hvor man kan komme ud og danse, som vi har snakket lidt om, men vi skal lige se, hvad der kan lade sig gøre. Danseskoene er ikke lagt helt på hylden endnu. Jeg har da også taget dansebenet, festbenet, på i aften, så helt har jeg ikke sluppet det.
LÆS OGSÅ: Irina afslører: Gravid!
Har haft brug for afstand
Men selvom Daniel ikke har lagt danseskoene på hylden, så ligger de og samler støv i et skab for nu.
- Jeg har ikke danset siden 'Vild med dans'. Jeg er gået benhårdt tilbage til atletikken. Jeg har lige haft brug for lidt ferie og at få noget afstand fra det hele, men nu er jeg tilbage til atletikken, fortæller Daniel, der dog lige kunne finde tid til en friaften for at hylde de danske atleter.
LÆS OGSÅ: Tina Lund i sorg: Himlen har fået en stjerne mere
Daniel har ikke selv haft de store sportspræstationer i år, men i stedet står 'Vild med dans' ud som en ganske mindeværdig periode for atleten.
- Selvfølgelig savner jeg at danse. Det var en fantastisk oplevelse. Jeg savner også at danse sammen med Asta. Det var fedt at have en ny træner. Men det var en begrænset periode, og jeg gav den gas i den periode. Det er noget, jeg husker tilbage på med et kæmpestort smil, og at jeg leverede meget bedre, end jeg selv havde forventet, griner Daniel.
LÆS OGSÅ: Sofie Linde afslører nyt job
Se hele interviewet øverst i artiklen.