Christel og Asbjørn: Vi har helt vildt god kemi
Asbjørn og Christel fortæller, hvordan de mødte hinanden, og hvorfor de pludselig er begyndt at tilbringe en del mere tid sammen.
Christel Trubka og Asbjørn Nielsen er begyndt at hænge en del ud sammen, men faktisk har de været venner længe.
De to realitystjerner mødte hinanden kort tid efter, at Asbjørn i slutningen af 2019 kom hjem fra Brasilien, hvor 'Ex on the Beach' 4 var blevet optaget.
LÆS OGSÅ: Christel Trubka taler ud: Vil ikke være en lus mellem to negle
- Vi har set hinanden til nogle fester. Vi har helt vildt god kemi og har altid snakket godt sammen og haft det sjovt sammen, siger Asbjørn til Realityportalen.
Det er Christel heldigvis helt enig i.
Til at begynde med så de kun hinanden, når der var et arrangement eller en fest, som de begge to skulle til. Og så meldte corona sig jo på banen i foråret sidste år, hvor de derfor ikke kunne se hinanden.
LÆS OGSÅ: Svend og Maryna giver status på forholdet: Sådan går det i dag
- Man kan jo sige, at der var lockdown, så det ville være besøg, man ikke kunne tillade sig. Derfor har vi faktisk altid bare haft kontakt over Instagram, som man nu kun har kunne have med ens venner, forklarer Christel.
Der er også lidt afstand mellem venner, da Christel bor i København, og Asbjørn bor i Kolding.
LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-par ophæver ægtepagten
Men på trods af både afstand og corona er de på det seneste begyndt at se hinanden privat også, da der jo heller ikke er mulighed for at mødes til nogle fester.
Christel og Asbjørn vil ikke kommentere yderligere på deres venskab lige nu, men de har det godt sammen og fortæller, at de vil melde noget ud, hvis der bliver behov for det.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-stjerne afviser vaccine: Nu hagler kritikken ned