Christel Trubka taler ud: Vil ikke være en lus mellem to negle - Her & Nu

Christel Trubka taler ud: Vil ikke være en lus mellem to negle

Bruddet har ikke fået realitybaben til at vælge side. Men det vil påvirke, hvordan ‘Singletown’-trekløveren ses i fremtiden.

Af Caroline Grønne Wigdal - 11. januar 2021 kl. 08:55

I begyndelsen af januar kom det frem, at ‘Singletown’-parret Ann Camilla og Samira har valgt at gå hver til sit. Det skete, efter at have været kærester i to år og boet sammen i deres fælles lejlighed i København.

Pigerne havde ellers kæmpet for forholdet i ‘Sinlgetown’, hvor de kom styrket ud på den anden siden – og med et nyt venskab for livet. For i ‘Singletown’, som blev optaget i sommeren 2020, mødte de Christel Trubka, som de siden har hængt rigtig meget ud sammen med.

LÆS OGSÅ: Nyt ‘Ex on the Beach’-par: Ja vi er kærester!

Derfor er det også en særlig situation for Christel, at hendes to gode veninder nu ikke længere er sammen.

– Jeg er jo vant til at se AC og Samira sammen som par, så udefra skal man jo lige vende sig til. at de er gået fra hinanden. Men som de også selv har udtalt, så er det en fælles beslutning, og derfor ved jeg også, at det er den rigtige beslutning for dem begge to, siger baben fra ‘Singletown’ og ‘Paradise Hotel’ til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: WHAT! Disse realitystjerner er brødre

Sådan bliver fremtiden

Christel Trubka (Foto: Anthon Unger)

Det er heldigvis ikke blevet et problem for hende at se både Samira og AC, der også har vist overskud til at tænke på, hvilken situation Christel står i.

– Faktisk er de søde til ikke at spørge ind til hinanden, når de er sammen med mig. Fordi de ved, at jeg holder så meget af dem begge og ikke gider være en lus mellem to negle. Heldigvis er alt godt på den front, forklarer Christel.

LÆS OGSÅ: Amanda opløst i tårer

‘Singletown’-veninderne AC, Samira og Christel har fået en venindetatovering af tre stjerner, som symboliserer de tre og deres venskab (Foto: Privat)

Hun har en veninde-tattoo med AC og Samira, og den har stadig sin betydning. For i fremtiden vil Christel bevare det gode, helt særlige bånd til dem begge to, og hun har på ingen måde valgt side. Det bliver dog bare på en anden måde, at de kommer til at ses.

– Det bliver nok bare mest hver for sig, men hverken AC eller Samira mister mig som veninde. For mig ændrer det intet, jeg er glad for dem, og jeg elsker bare de to pier – sammen eller hver for sig, det ændrer intet.

LÆS OGSÅ: CHOK! Bendtner smider Philine ud

Læs mere om