'Paradise'-stjerne afviser vaccine: Nu hagler kritikken ned

Siden Julie gjorde det klart, at hun ikke vil takke ja til en vaccination mod corona, har hun måtte stå på mål for sine udtalelser. Blandt andet undrer folk siger over, at hun sige ja til botox og silikone, men nej til vaccinen.

Den labre 'Paradise Hotel'-babe Julie Bischoff Petersen er helt klar i sin udmelding om, hvad svaret bliver, når hun engang får tilbudt en vaccine mod corona.

- Jeg skal på ingen tænkelig måde have en coronavaccine, medmindre at det bliver fuldstændig strengt nødvendigt, fortæller hun i sin story på Instagram.

LÆS OGSÅ: Lærke åbner op om brud med Asbjørn: Derfor slog vi op

Selvom vaccinen er udviklet af de dygtigste eksperter på området, så er Julie ikke tryg ved at blive sprøjtet med noget i armen, som hun ikke ved hvad er.

- Jeg ved ikke, hvad jeg fylder min krop med, og tanken om at det er kemisk fremstillet, gør mig ikke ligefrem mere tryg. Derudover er jeg sund og rask, så en omgang med coronavirus ville jeg snildt kunne klare, siger baben.

Julie, 22 år, til forpremiere på Paradise Hotel 2020. (Foto: Anthon Unger)
Julie, 22 år, til forpremiere på Paradise Hotel 2020. (Foto: Anthon Unger)

Hun mener også, at de mennesker, hun omgås med, kan klare at blive smittet med corona. Hvis Julie arbejdede i sundhedsvæsenet og var sammen med mennesker i risikogruppen, ville hun selvfølgelig sige ja tak til en vaccine.

LÆS OGSÅ: Asbjørn åbner op: Jeg stoppede forholdet med Lærke

- Men i og med at man ikke bliver immun af vaccinen og stadig vil kunne modtage og give virus videre, så synes jeg bare, at det er en omgang hat og briller, konkluderer hun.

Ja til botox og silikone

Den udmelding fik efterfølgende Julies telefon til at gløde, og masser af kritik og meninger om, at det er dumt at takke nej til vaccinen væltede ind hos hende. Med hendes egne ord blev hun hakket ned i løbet af natten.

Blandt andet i forhold til, at hun jo kan smitte sine nærmeste, som så kan smitte andre, som måske ikke kan holde til at få corona.

Til det svarer Julie, at hun naturligvis ikke vil ses med folk, som omgås personer i risikogruppen.

LÆS OGSÅ: WHAT! ‘Paradise Hotel’ vender tilbage med to sæsoner

Flere følgere har også spurgt til, om botox og silikone, som hun jo har i kroppen, ikke også er kemisk fremstillet. Til det svarer Julie, at hun ikke vil have et stof ind i kroppen, som for hende er unødvendigt.

- Men botox og filler gør mig glad, det gør mig ikke glad at få en vaccine. Jeg har fået lavet mine bryster, fordi jeg var rigtig ked af, hvordan de så ud. Så det handler mere om livskvalitet for mig, slår hun fast.

Den tidligere 'Paradise Hotel'-deltager forklarer desuden, at hvis der skulle opstå en situation, som gjorde, at det blev nødvendigt for hende at få vaccinen, som for eksempel at den skulle til for at kunne rejse, så ville hun selvfølgelig sige ja.

LÆS OGSÅ: Det værst tænkelige er sket: Han er en fucking elendig ven