CHOK: Realitypar går fra hinanden
Det blev dødsstødet for forholdet, da hun oprettede en profil på OnlyFans.
Da realitybaben Freja Benedikte, der blev kendt for sin deltagelse i ‘SingleTown’, i sidste uge offentliggjorde, at hun havde oprettet en profil på OnlyFans med hjælp fra Fie Laursen, der har haft en profil længe, vakte det blandede reaktioner. En af dem med en knap så positiv reaktion var kæresten Mick Skov.
LÆS OGSÅ: Janni Ree efter operation: Frygter, det er kræft
Selvom han havde givet tilladelse til profilen, stod det klart, at han ikke brød sig om hendes nye erhverv.
– Jeg vil rigtig gerne støtte Freja i det, men jeg kan godt mærke, at jeg har det svært med at acceptere det og leve med, at hun vil det, men omvendt så elsker jeg hende, og hun vil ikke gøre noget bag min ryg. Jeg forstår bare ikke, at det er det værd, fastslog Mick, men Freja fastholdt stædigt sin profil og understregede, at hvis Mick ikke kunne lide det, måtte han overveje, om det var hende, han ville være sammen med.
LÆS OGSÅ: Ærlig realitybabe: Derfor måtte jeg melde fra til ‘Ex on the Beach’
Efter en lang række hadefulde beskeder fra Frejas følgere valgte hun alligevel dagen efter at nedlægge sin profil på OnlyFans, fordi Mick ikke kunne klare, at hun havde den. Men nu ser det ud til, at det hele alligevel har haft konsekvenser. Parret er nemlig gået fra hinanden, det afslører Freja på sin Instagram.
- Hej alle sammen. Det har været lidt stille på min profil siden alt det med OnlyFans. Der her kommer nok som et chok for de fleste, men Mick og jeg er ikke sammen længere. Jeg er så inderligt knust, og jeg fortryder virkelig, at jeg overhovedet startede min OnlyFans. Jeg er ødelagt lige nu, men jeg synes, I skulle have det at vide, skriver Freja på sin story.
På sin Instagram har Mick ikke omtalt bruddet, men han har til gengæld slettet alle spor af Freja, og profilen indeholder nu kun billeder af Mick selv. Det samme gør sig gældende på Frejas profil. I 'Singletown' klarede Mick og Freja ellers alle udfordringer, og kærligheden holdt, men nu er det altså slut mellem realityparret.
LÆS OGSÅ: Ny ‘Robinson’-deltager: Türker hjalp mig