Blackout til realityfest: Det kostede mig 6000 kroner
En af de nyeste paradisoer havde en vild fest, og det blev dyrt.
22-årige Sophie Sørensen, der var med i årets 'Paradise', havde knald på, da Reality Awards løb af stablen onsdag den 18. januar 2023.
LÆS OGSÅ: Fie Laursen om nyt kapitel: Jeg har bare grædt
Måske lidt for meget knald på.
Dagen efter vågnede den 22-årige realitybabe i hvert fald både med tømmermænd og hukommelsestab.
- Jeg fik blackout. Jeg var meget fuld, og det var først dagen efter, da jeg så billeder på diverse medier, at jeg kunne huske, hvad jeg havde lavet, forklarer Sophie Sørensen, som blandt andet havde kysset med 40-årige Walid Bechara, bedre kendt som 'Knaldperlen' fra 'Kongerne'.
LÆS OGSÅ: Tobias Hamann og kæresten deler stor nyhed
Der manglede én ting
Kysset tog den unge realitydeltager dog med et smil, men smilet lagde sig, da hun kiggede nærmere på billederne fra aftenen og opdagede, at en helt speciel ting manglede.
- Der findes en side, hvor man kan leje dyre kjoler, og det havde jeg gjort i dagens anledning, forklarer Sophie og fortsætter:
- Det går op for mig, at den broche, som sad på kjolen, er væk. Jeg går i panik, og jeg ringer ned til Cirkusbygningen, og jeg skriver rundt til alle, men der er selvfølgelig ingen, som har den broche.
LÆS OGSÅ: Jes Dorph afslører: Vender tilbage som tv-vært
En dyr aften
Reglerne for lån af kjolen er, at hvis man mister noget eller noget går i stykker, skal man betale 50% af kjolens pris.
- Jeg endte med at give 5000 kroner for kjolen, forklarer Sophie og fortsætter:
- Derudover brugte jeg penge på sko og på at tage i byen, så den aften kostede mig over 6000.
LÆS OGSÅ: 'Ex on the Beach'-deltager trækker stikket: Psykisk hårdt
Gør det aldrig igen
Selvom at det blev en dyr aften, prøver Sophie at se på det med positivt på tingene.
- Man lærer af sine fejl, og jeg har lært meget af den aften. Jeg håber aldrig, at det sker igen, og nu har jeg da i det mindste en dyr kjole. Jeg skal bare have en ny broche.
Se videoen øverst i artiklen, hvor Sophie også fortæller om kysset med knaldperlen.