'Besat af Bad Boys'-stjerne flytter sammen med kæresten
Forholdet er for alvor blevet seriøst efter optagelserne, og nu har parret taget et stort skridt i forholdet.
I de seneste uger har seerne fået lov til at følge med, mens Nadia i 'Besat af Bad Boys' på TV3 jagtede den store kærlighed blandt bad boys på singlemarkedet. Ofte foregik det i selskab med veninden Melani, men i de seneste par afsnit var det kun veninden, de jagtede kærligheden til.
Nadia var nemlig så småt begyndt at se en fyr, og det forhold er blevet seriøst, siden optagelserne blev lavet. Faktisk så seriøst, at parret netop er flyttet sammen. Det afslører en lykkelig Nadia, der i den grad glæder sig.
- Det bliver dejligt endelig at flytte sammen. På grund af afstanden, hans arbejde og mit liv som enlig mor har det været lidt begrænset, hvor meget vi har kunnet ses, siger hun til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Linse raser mod TV3: Det er totalt til grin
LÆS OGSÅ: Dansk realitystjerne i sorg efter brud fra hemmelig kæreste
Ingen bad boy
Nadia og hendes nye fyr har været kærester i fem måneder, efter de første gang mødte hinanden tilbage i september.
- Vi mødte hinanden inde på det sted, hvor han står som dørmand. Hans kollega syntes lige, at jeg burde give ham et kys. Jeg ville dog kun give et tantemøs, så det fik han, og derfra gik det fremad, fortæller Nadia, der med det samme faldt for hans udseende.
- Til at starte med, så faldt jeg for, at han jo er en pisseflot fyr - man spiser jo med øjnene. Og da han viste interesse for at ses, mens jeg havde børnene hjemme og tage ud og lave noget med dem, så var jeg solgt. Det smelter jo ens moderhjerte, når en mand, vel at mærke uden børn selv, viser, at han vil dig og dine børn.
Selv om kæresten har udseende som en bad boy, så er han på ingen måde sådan i virkeligheden.
- Udseendemæssig, så ja (han er den bad boy, hun har ledt efter, red.). Han er højere og bredere end mig, men personlighedsmæssig er han det sødeste og den blideste mand, jeg har mødt. Han er god til at bekræfte mig, han har den fedeste og lige så tossede humor som mig, og han er bare hjertevarm. Så nej, han er ikke bad boy i den forstand
LÆS OGSÅ: ‘Besat af Bad Boys’-stjerne kvæstet i uheld
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe er gravid med fodboldspiller
Drømmer om børn sammen
Mens Nadia selv har to børn med ind i forholdet, så har kæresten ikke børn. Men sådan bliver det ikke ved med at være, hvis alt går efter planen. Det bliver dog ikke lige med det samme.
- Han har jo ingen børn selv, så det er et af hans ønsker på længere sigt - dog er det ikke en realitet lige nu. Vi har jo ikke været sammen særlig længe, og nu hvor vi er flyttet sammen så tidligt i forholdet, så må ‘projekt baby’ gerne vente lidt. Og vi har jo også mine to børn og hans hund.
- Men om et par år vil jeg da ikke afvise, at der måske godt kunne komme en lillebror eller lillesøster, lyder det fra Nadia.
LÆS OGSÅ: Fie Laursen afslører snyd i ‘Divaer i junglen’
LÆS OGSÅ: ‘Bad boys’-Amalie: Sådan er Lasses og mit forhold i dag