Anne P taler ud: Derfor kaldte jeg Lukas for en lille so

Da Anne P spørger Lukas, hvad der foregår i hans tømte hoved, antænder det et skænderi, hvor flere deltagere involveres. Nu forklarer Anne sin opførsel den aften på hotellet.

I dagens afsnit 'Paradise Hotel' begynder den garvede realitybabe Anne Plejdrup meget pludseligt at stikke til Lukas.

For ud af det blå sender hun et spørgsmål ned mod Lukas, der sidder i den anden ende af bordet: "Prøv at hør her, Lukas. Jeg vil faktisk gerne vide, hvad der foregår i dit tømte hoved. Hvor mange tanker kører der i din hjerne? En, to, tre?".

LÆS OGSÅ: Åbner op om brud: Sådan opdagede jeg, at han var utro

Det bliver ret hurtigt meget ubehageligt for de andre gæster, og ikke mindst for Lukas, der ellers forsøger at svare igen. Men det får bare Anne til at tale endnu grimmere til ham. Hun siger, at han skal lukke sin fucking røv, og at han er en lille so.

Lukas. (Foto: Janus Nielsen.)

Efterfølgende kan hun sagtens se, at opførslen ikke var okay.

- Jeg var rigtig, rigtig fuld. Nikolaj og jeg havde drukket en hel kande med sangria, fordi resten var gået op. Så vi blev enige om, at de andre var alt for kedelige, så vi skulle drikke resten. Det skulle vi dog nok ikke have gjort, fordi vi endte med at være fuldere end lort, siger Anne Plejdrup til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Ditte Julie taler ud: Det gør rigtig, rigtig ondt

Derfor kom hun til at sige de ting til Lukas. Jasmin forsøgte straks at stoppe hende, men Anne P fortsatte alligevel, fordi Nikolaj og Jonas nævnte, at hun da ikke plejer at holde sig tilbage.

- Så eskalerede det egentligt bare. Jeg fik sagt nogle dumme ting til Lukas, som jeg i bund og grund ikke har ment. Nok kan jeg synes, at Lukas har været dum taktisk, det holder jeg fuldt fast i, men derfor er det ikke okay med skældsord. Jeg tror, at de, der kender mig, måske griner lidt, når de ser det, fordi det virker jo SÅ voldsomt, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: WOW: Se Sofie Lindes nye hus

Der blev da også drukket en del i løbet af dagens pool party. (Foto: Janus Nielsen.)

Forholdet til Lukas i dag

For 'Paradise'-baben har ordet so dog ikke så slem en betydning, som det har for mange andre.

- Mellem mig og mine venner og veninder bruger vi tit lille so, lille luder og andre grimme navne - det er ikke i en slem mening. Jeg har 100 procent sagt det på hotellet i min brandert, fordi det skulle være nedladende, men ikke så nedladende, som andre måske tolker det. Det er jo så bare min egen fejl, indrømmer hun.

LÆS OGSÅ: Bendtner og Philine sammen igen

I dag er diskussionen et overstået og afsluttet kapitel, og Anne P er tilgivet hos Lukas Tsatiris.

Hun mener dog ikke, at skænderiet udelukkende skyldes for meget alkohol og hendes og Lukas forskellige syn på taktik.

- Vi er cool den dag i dag, så der er ingen dårlige vibes. Udover det, så går dagene jo rigtig hurtigt efter hinanden, og tingene er meget intense. Så der er selvfølgelig rigtig mange situationer, man ikke ser på tv, som gør, at det hele måske virker meget voldsomt, og man står lidt uforstående og tænker: “Hvordan fuck skete det lige”, forklarer Anne.

Hun slår fast, at hun har sagt, som hun har sagt, og at hun i bund og grund bare havde drukket for meget sangria til at vende verdenssituationen med én, som hun, med Annes egne ord, mente var lidt dum i forhold til spillet. Dog sætter Anne pris på, at der i dag er fred og fin stemning mellem hende og Lukas.

LÆS OGSÅ: WHAT! To deltagere taget i snyd: Smidt ud af realityprogram

Pool party på 'Paradise Hotel'. (Foto: Janus Nielsen.)