'Robinson Ekspeditionen' blev desværre aflyst i 2020 på grund af coronakrisen, men i stedet kom erstatningen 'Robinson Ekspeditionen - Planken ud'. Det var et talkshow med Jakob Kjeldbjerg i front, hvor han sammen med tidligere deltagere så tilbage på 'Robinson Ekspeditionen's tyve år på skærmen (Foto: Viaplay)
'Robinson Ekspeditionen' blev desværre aflyst i 2020 på grund af coronakrisen, men i stedet kom erstatningen 'Robinson Ekspeditionen - Planken ud'. Det var et talkshow med Jakob Kjeldbjerg i front, hvor han sammen med tidligere deltagere så tilbage på 'Robinson Ekspeditionen's tyve år på skærmen (Foto: Viaplay)

WHAT! To deltagere taget i snyd: Smidt ud af realityprogram

Det er ikke tilladt at købe kanelgifler og kødboller for 1500 kroner, når man deltager i 'Robinson Ekspeditionen'. Men to deltagere tog alligevel chancen.

I Danmark blev sæson nummer 22 af 'Robinson Ekspeditionen' i første omgang udskudt på ubestemt tid, men efterfølgende blev der på grund af corona truffet en beslutning om, at reality-programmet slet ikke skulle produceres.

Det skulle det til gengæld i Sverige, og her har man i foråret fornøjelsen af at følge med i det ekstreme overlevelsesprogram, som i år er blevet optaget i Harpranda Skærgård.

LÆS OGSÅ: Bendtner og Philine sammen igen

Det siger sig selv, at der herfra er lidt kortere vej til indkøbsmuligheder, end når man er fanget på en øde i Stillehavet. Og derfor kunne to af sæsonens deltagere ikke stå for fristelsen. Det fortæller det svenske medie Aftonbladet. 

Med i hele historien er deltagerne Alexander Chennaoui, 49, Tova-Sophia Aronsson, 36, og Elias Akyol på 26. De to sidstnævne smuttede en tur i ICA, der er en supermarkedkæde i Sverige, mens Alexander distraherede en nattevagt.

Egentlig var de alle tre ude af ekspeditionen, og derfor opholdt de sig på fastlandet, hvor optagelserne til 'Grænselandet' fandt sted. Her har man som deltager stadig mulighed for at komme tilbage i ekspeditionen.

LÆS OGSÅ: 'Paradise Hotel'-forældre kontakter deltager: Det er mobning!

I nærheden af Harpranda ligger der også en campingplads, og det var her, deltagerne Elias og Tova-Sophia havde mødt to gæster, der kunne hjælpe dem ved at låne deres bil ud, så de to 'Robinson'-deltagere kunne køre i supermarkedet.

Kødboller og kanelgifler for 1500 kroner

Undervejs på turen til ICA havde Tova-Sophia fået Alexanders kone til sende hende 1500 svenske kroner via appen Swish, der svarer til Mobilepay. Det oplyser Tova-Sophia selv på sin Instagramprofil, hvor hun gennem flere posts fortæller hele sin oplevelse af, hvad der skete.

I ICA nøjedes de ikke bare med at shoppe lidt til den værste sult. Faktisk slog de sig løs for 1500 kroner og købte blandt andet tun, kødboller, kanelgifler og den svenske pølse falukorv. De købte også tandpasta, shampoo og balsam.

LÆS OGSÅ: 'Paradise Hotel'-forældre kontakter deltager: Det er mobning!

Desværre blev Alexanders kone senere mistænksom og var bange for, at nogle havde fusket og snydt hende for de 1500 kroner. Derfor kontaktede hun produktionsholdet bag 'Robinson', som besluttede sig for at gennemsøge lejren, hvor deltagerne fra 'Grænselandet' boede.

Da Elias senere røg ud af 'Grænselandet' valgte han selv at fortælle det hele til produktionen, og hele lageret med svenske specialiteter blev fundet i en skov.

Derfor er Alexander Chennaoui og Tova-Sophia Aronsson altså diskvalificeret fra realityprogrammet.

LÆS OGSÅ: Åbner op om brud: Sådan opdagede jeg, at han var utro

Herunder kan du læse Tove-Sophias beretning om turen til ICA.

 
View this post on Instagram
 

A post shared by 👸🏻 (@tovasophia)