Anders og Torbens hus på tvangsauktion: Skylder i skat
De enæggede tvillinger fra Holstebro fik en grim overraskelse forleden
Julefreden er blevet godt og grundigt forstyrret hos TV 2-tvillingerne Anders og Torben fra Holstebro.
Forleden begærede Holstebro kommune nemlig deres villa på tvangsauktion på grund af manglende betaling af ejendomsskatter. Boligen har de ejet i 30 år. Sagen er berammet til at finde sted den 12. januar 2022.
Artiklen fortsættes under videoen med Lisbeth og Ralf, der fortæller om deres jul og juletraditioner...
LÆS OGSÅ: Familiens rørende farvel: Sådan døde Lars Høgh
Men truslen om at blive sat på gaden er tilsyneladende en storm i et glas vand.
– Vi har hyret en advokat til at se på sagen. Det beror på en fejl, forklarer 50-årige Torben Petersen til HER&NU. Sagen er endt så langt ude, fordi brødrene meget sent har opdaget, at noget er gået galt i betalingsprocessen.
– Af en eller grund er betalingen af ejendomsskat – eller måske manglen på samme – registreret forkert på budgetkontoen i banken. Det er vi ved at finde ud af, fortsætter Torben, hvis advokat nu forsøger at få sagen stillet i bero, så de ikke risikerer at ryge på gaden.
LÆS OGSÅ: Kongelig familieforøgelse
Det skyldige beløb, Holstebro kommune har til gode i ejendomsskat, andrager små 5.000 kroner, og brødrene har i første omgang skyndt sig at få indbetalt udeståendet til myndighederne som en garanti, indtil en granskning har fundet sted.
De herrer skylder i øvrigt kun cirka 100.000 kroner i huset, der er vurderet til 1,35 mio. kroner i den offentlige ejendomsvurdering.
LÆS OGSÅ: 'Nybyggerne'-vinderpar skjulte stor hemmelighed
– Der er gået et eller andet galt, og nu må vi se, hvad der sker. Vi håber på svar, inden året er omme, så vi kan sove godt igen, siger tvillingerne, der ydermere kan ærgre sig over for andet år i træk ikke at kunne besøge deres thailandske kærester Don og Nam på grund af den forbistrede pandemi, der har lagt rejsehindringer i vejen for parrenes lykke. Men det håber de at få rådet bod på til foråret i det nye år.
LÆS OGSÅ: Julehyggen er stukket af hos Lisbeth og Ralf: Brugt mere end 20.000 kroner