Anders og Torben jubler: Genforenet
Efter 3 års adskillelse kan Anders og Torben endelig kramme og kysse deres kærester.
Anders og Torben er endelig blevet genforenet med kæresterne Don, 47 og Nam, 41. De 51-årige TV 2-tvillinger fra Holstebro tilbringer tre ugers ferie i Thailand, hvor de har kunnet omfavne deres elskede efter lang tids fravær. De to par har ikke set hinanden i tre år på grund af covid og de medfølgende rejserestriktioner.
LÆS OGSÅ: Mads Moldt siger fra: Ønsker ikke at optræde
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Mariam og Jasmin fra ‘Først til verdens ende’ fortæller om programmet…
– Det har været rigtig dejligt at være sammen med pigerne igen, og de er også glade for at se os, siger Torben Petersen, der bor hos Nam i Bangkok, hvor hun arbejder, mens Anders befinder sig hos Don i en lille by fem timers kørsel fra den thailandske hovedstad. Her har parret købt en lille restaurant, som hun bestyrer.
LÆS OGSÅ: ‘Badehotellet’-stjerne afslører: Jeg var så bange
Idyllen er dog undervejs forstyrret for det ene pars vedkommende.
– Desværre er Nam blevet smittet med covid, så vi har ikke kunnet være så meget sammen på det seneste, fortæller Torben videre.
Ferieforløbet er blevet optaget af TV 2, og afsnittene er planlagt til visning i løbet af foråret.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Derfor er ‘EOTB’-Emilia så god til dansk