Banke banke på, er der nogen hjemme? Anders og Torben fik forleden uventet besøg i Holstebrovillaen. Kæresterne fra Thailand, som de ikke har set i halvandet år på grund af corona, stod pludselig i døren.
- Sikken dejlig overraskelse, griner de 50-årige brødre fra TV 2-programmet 'Anders & Torben' og hilser på Don, 47, med cykelhjelmen og 41-årige Nam iført en sommerkjole i forårskulden. Pigerne bliver tilbudt deres første rundvisning nogensinde i herrernes hjem.
- Det er sørme hyggeligt. Det havde vi ikke lige regnet med, lyder det fra duoen, hvorefter de hankede op i hver deres kæreste og smuttede indenfor i varmen.
LÆS OGSÅ: AV! Nu langer Janni Ree kraftigt ud efter Tina Lund
Endelig et kys efter halvandet års fravær. Anders har været sammen med Don i ti år, og de er også forlovet, mens Torben kun har været sammen med Nam i kort tid. Faktisk har han kun set hende to gange rent fysisk indenfor de seneste par år (Foto: Niels Henrik Dam)
Siden udbruddet af corona for et år siden har herrerne måttet aflyse planlagte rejser og acceptere at have et langdistanceforhold med kvinderne.
- Det har godt nok være træls. Vi kan godt flyve af sted, men der er lige et men: Ved ankomsten til Thailand koster det først 14 dages karantæne i hotelisolation. Ved hjemkomsten er der så yderligere 10 dages karantæne, og hvad blev der så af ferien? spørger Anders og Torben.
- Vi har kun tre sammenhængende ugers sommerferie, og hvis de 24 dage skal gå til karantæner, så er det en trist ferie, mente brødrene, der til daglig arbejder på en køkkenelementfabrik i Holstebro.
LÆS OGSÅ: Joan og Michael åbner op om kønnet
Anders og Torben sammen med Don og Nam for halvandet år siden, da de senest besøgte dem i Thailand (Foto: Privat)
Drømmer om at flytte til Thailand
- Forhåbentlig åbner Thailand op til oktober, så det bliver ok med indrejse uden karantæne, men det vil kræve en vaccination.
På herrernes seneste besøg i Thailand i september 2019 kiggede de på hus, da de på sigt planlægger at bosætte sig i landet sammen med kæresterne.
- Næste gang skal vi så se på en byggegrund, som Nam ejer uden for Bangkok. Vi vil bygge to huse – et til hvert par – med fælles have, og satser på, at det kan lade sig gøre, når vi har skrabet kapital nok sammen om en tre-fire år, forklarer tvillingerne om den store drøm.
LÆS OGSÅ: WHAT! Elviras kæreste er en gift mand
Sidste år var der planlagt stor fest i anledning af brødrenes fælles 50-års fødselsdag, men som så meget andet måtte den også aflyse på grund af forsamlingsforbuddet.
- Så vi prøver igen til oktober, og hvis pigerne ikke kan være til stede, så må vi jo finde pladser til papfigurerne, grinede de.
LÆS OGSÅ: Tobias afslører: Derfor fik jeg ikke venner i 'Bagedysten'
LÆS OGSÅ: Türker åbner op om retssag