Afsløret i 'Hvem holder masken?': Et privilegium at være med
I aftenens afsnit skulle hele to kendte danskere afsløre deres sande identitet på scenen i 'Hvem holder masken?'.
OBS! Denne artikel afslører, hvem der gemmer sig bag maskerne i aftenens afsnit af 'Hvem holder masken?'
I såkaldte 'face-offs' skulle slaget stå mellem 'Paddehat' og 'Alien' og mellem 'Rødkælk' og 'Frø'.
LÆS OGSÅ: Frustreret Mascha: Drømmebryllup forhindret
'Paddehat' mod 'Alien'
I første face-off måtte 'Paddehat' lade masken falde og afsløre sin sande identitet. Under masken gemte sig sangeren og 'Vild med dans'-vinderen Jimilian. Men selvom dansemusen efterhånden er et kendt ansigt i den danske befolkningen, havde detektiverne stadig svært ved at gætte, hvem 'Paddehat' i virkeligheden var.
Der blev gættet på alt fra Hugo Helmig til Peter Mygind.
Og de forkerte gæt havde Jimilian også en stærk holdning til.
LÆS OGSÅ: Ekskæresten afslører: Det skjulte Sidney
- I var megadårlige til at gætte mig, siger han grinende i programmet.
Og den unge sanger var ærgerlig over at ryge ud, for han har fået et særligt forhold til 'Paddehat'.
- Det har været sjovt ikke at være Jimilian, men være 'Paddehat' i stedet. Jeg kommer til at savne 'Paddehat', fortæller han til vært Ibi Støving, da hun spørger ind til, hvordan det har været at medvirke i Danmarks mest hemmelighedsfulde program.
LÆS OGSÅ: Stephanie og Maria afslører: Det får vi for at være på tv
Afslutningsvis sendte han også en kærlig hilsen til sit elskede kostume.
- Du skal vide, 'Paddehat', at det har været en kæmpe fornøjelse, og jeg kommer til at savne dig. Du er den sejeste, siger sangeren i sin afskedvideo.
LÆS OGSÅ: Familien åbner op om Sidney Lee: Vi elsker ham
'Rødkælk' mod 'Frø'
I programmets anden face-off stod 'Rødkælk' mod 'Frø'. Begge to nogle nuttede karakterer, hvis man skal tro på publikums reaktioner undervejs.
Her endte det med at være 'Rødkælk', der skulle tage masken af. I løbet af programmet havde detektiverne noteret, at 'Rødkælks' statur, og særligt lår var værd a bemærke.
LÆS OGSÅ: I tårer på tv: Deltog i sin egen begravelse
Det fik detektiv Frederik Cilius til at gætte skråsikkert på badmintonspiller Viktor Axelsen. Andre gæt landende på tv-vært Claus Elming eller Hummel-ejer Christian Stadil. Men særligt ét gæt, der kom fra detektiv Sofie Kaufmanas vakte opsigt. Hun satsede alt og gættede på tidligere håndboldspiller Jesper Nøddesbo.
Og det viste sig, at Sofie havde ret. For bag den fjerbesatte maske gemte sig lige netop Jesper Nøddesbo.
Og det har været en prøvelse at medvirke i 'Hvem holder Masken?', fortæller han til HER&NU.
LÆS OGSÅ: BEKRÆFTET: Sådan skal Sidney Lee begraves
- Jeg sagde ja, fordi det er et gakket og gøglet program. Jeg havde lyst til at udfordre mig selv og træde ud på tynd is. Hvornår får jeg ellers muligheden for at stemple ind med en sanglærer og lære at synge? Det er et privilegium, fortæller håndboldspilleren til HER&NU, der også fortæller, at det har været en angstprovokerende oplevelse.
- Første gang jeg trådte op på scenen, der tænkte jeg bare for mig selv: "Hvad fanden har du gang i, din klovn?", siger Jesper grinende.
LÆS OGSÅ: WHAT: Teiturs advokat til vild reality-fest
I hvert program skal den kendte danske, som er blevet afsløret, give et sidste nummer uden maske på. En øvelse, som Jesper Nøddesbo havde frygtet.
- Hvis jeg fik det præsenteret som et program, hvor jeg skulle synge og danse som 'Jesper', havde jeg ikke sagt ja. Da jeg stod på scenen som 'Rødkælk' havde jeg en beskyttelse. En skal, jeg kunne gemme mig bag. Men da skallen røg, så stod man jo bare som 'Jesper', og det blev pludselig ekstremt sårbart, fortæller en ærlig Jesper til HER&NU.
LÆS OGSÅ: 40-årige tv-stjerne jubler: Endelig gravid
Og selvom det har været svært for Nøddesbo at overskride nogle personlige grænser, udelukker han ikke, at sangkarrierens endeligt.
- Jeg var virkelig glad for at arbejde med min sanglærer, og vi skal også have en øl for at runde det hele af, fortæller Jesper og fortsætter:
- Og i kådhedens glade lys har jeg nok også sagt, at jeg godt kunne tænke mig t finde et kor at synge i. Men det bliver nok kun til at give den gas i bilen, griner han.
Har du ikke fået set det nyeste afsnit af 'Hvem holder masken?', kan du se det på TV 2 Play.