Familien åbner op om Sidney: Vi elsker og ærer ham

I sorgens stund forsøger familien at finde kræfterne til at håndtere alle de praktiske detaljer omkring dødsfaldet. – Vi ærer ham her, afslører de overfor HER&NU på adressen, hvor han døde.

Af Kenth G. Madsen - 19. maj 2022 kl. 18:55

For første gang åbner familien en smule op ovenpå det chokerende dødsfald af realitystjernen Sidney Lee, der kun blev 43 år. Op til sin død, som indtraf i mandags, boede Sydney Lee i et værelse hos faren, Carsten Sigurd Trier i et lejlighedskompleks i København.

HUSKER DU? Da Sidney Lee tog røven på hele Danmark

– Vi er i stor sorg, men kan godt bekræfte, at Sidney er død. Vi vil og kan ikke udtale os om årsagen til hans død. Vi har rigeligt at se til. Hvad der er sket, fremgår af politirapporten, forklarer faren, der undervejs i samtalen gør opmærksom på, at han udmærket er klar over sin afdøde søns realitystatus og den deraf følgende mediebevågenhed.

Familien har endnu ikke fået aftaler på plads om bisættelsen og andre forhold, der følger efter et dødsfald. De nærmere omstændigheder omkring Sidney Lees alt for tidlige død ønsker de ikke at sige noget om. Så det er stadig uvist, hvad der er sket?

LÆS OGSÅ: Vennerne om Sidney Lee: Han ville gerne ud af det

– I må tage, hvad politiet siger, fortsætter Carsten Sigurd Trier. Herefter kommer et kvindeligt familiemedlem til:

– Vi elsker ham i familien, og vi ærer ham her, og det er meget privat, supplerer hun fra den bopæl, hvor Sidney Lee opholdt sig i de sidste timer.

LÆS OGSÅ: Naboer afslører: Politi og ambulance hos Sidney

Det var i denne ejendom, Sidney Lee boede i sin sidste tid.

Læs mere om