Flygtede til Danmark: Vi forlod vores familie og drømme
Udover at være en stor del af kunst og kulturscenen i Danmark har de også en anden ting tilfælles. De er alle tre flygtninge og kan spejle sig i de mange civile som i øjeblikket forlader Ukraine.
I øjeblikket forlader mange tusinde civile hver dag Ukraine for at komme væk fra bombardementet og det krigshærgede land. De efterlader deres hjem, deres netværk, pakker deres liv ned i en taske og tager afsted. For mange er det umuligt at sætte sig ind i, men det er det ikke for de tre kendte danskere Jimilian Ismaili, Ihan Haydar og Mazen Ismali. De har selv været flygtninge, og de valgte fornylig at åbne op om deres rejse i Go' morgen Danmark.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Irina Olsen tager stilling til krigen i Ukraine til gallapremiere på ‘The Batman’ i CinemaxX...
Jimilian var fem år, da han flygtede fra borgerkrigen i Albanien med sin familie.
- Min far var en stor folkesanger, og det gik rigtigt godt for ham. Men da borgerkrigen kom, blev vi nødt til at flygte. Han måtte opgive sin karriere og sælge sit hus, bil og smykker. Det har været rigtigt hårdt for mine forældre. Vi brugte fire år på asylcenter i Danmark, men efter de fire år fik vi opholdstilladelse, forklarer Jimilian i Go' morgen Danmark.
LÆS OGSÅ: Christiane viser ringen frem: Skal giftes
Ihan Haydar var som barn vant til sirenerne og kampflyene over Bagdad, men som 10-årig flygtede hun med sin familie fra Irak til Danmark.
- Krigen i Ukraine bringer mig tilbage til den tid, hvor jeg flygtede med min familie. Det er ikke sjov tid. Vi blev vækket en dag og bedt om at løbe op på skolen og hente vores karakterblad. Da vi kom hjem, stod der en bil og ventede på os. Det gik virkelig stærkt. Vi kunne ikke nå at sige farvel, og vi forlod alt, hvad vi ejede, forklarer vinderen af det Danske Melodi Grand Prix 2022, Ihan Haydar.
LÆS OGSÅ: Nynne Larsen single igen: Jeg er bange for livet
Komikeren Mazen Ismail kom til danmark i 1990. Dengang var han 5 år gammel og på flugt fra den libanesiske borgerkrig
- Det man efterlader er ikke kun ting. Det er også drømme. Jeg bliver meget rørt over at følge krigen i Ukraine, forklarer han og fortsætter:
- Mine forældre prøvede at skærme mig fra krigen, men det lykkedes ikke helt, for de fulgte med i nyhederne, hvor bomberne sprang.
LÆS OGSÅ: Irina om krigen i Ukraine: Jeg har dårlig samvittighed
Både Jimilian Ismaili, Ihan Haydar og Mazen Ismali har i dag stor succes i kunst og kulturscenen i Danmark, og det skyldes måske deres baggrund som flygtninge.
- Vi har en taknemlighed i kroppen over at være endt i sikkerhed. Jeg vågner hver dag og føler mig heldig, forklarer Haydar og Mazen supplerer:
- Vi ved, hvordan det er ikke at have noget som helst. Så lad os bare kaste os ud i vores drømme.
- Når man lander i Danmark, så har man bare alle muligheder, slår Jimilian fast.
Vis dette opslag på Instagram