Der er sket meget, siden Lise og Michael fra blåt hus vandt tv-programmet 'Nybyggerne' i 2016. (Foto: Peter Hauerbach)

'Nybyggerhuset' solgt: Vinderne flytter om 10 dage

Det er gået stærkt med at sælge huset, og det kommer til at gå endnu hurtigere med at flytte.

For en måned siden afslørede Lise Vandborg og Michael Stig Christensen, som vandt 'Nybyggerne' og et hus i Farum i 2016, at de havde sat deres gevinst til salg og ville vende tilbage til deres rødder i Jylland, hvor de har købt en byggegrund i Lises fødeby, Skørping. Siden er det gået stærkt for det unge par, de har nemlig allerede solgt huset, afslører de på deres blog.

- Da huset havde været til salg i en uge, fik vi en fremvisning. Det første par, der viste interesse. Vi tænkte, at så var vi da i gang. Men de var interesserede. Sådan for alvor. Og efter virkelig mange forhandlinger om det ene og det andet, nåede vi for 10 dage siden til enighed, skriver Lise på bloggen og fortsætter:

LÆS OGSÅ: 'Nybyggerne'-vinder gravid igen

- Det betyder også, at vi har kunne sætte skub i nogle af tingene omkring den nye grund, som var afhængige af et hussalg. FOR VILDT! Vi venter på store og vigtige informationer idisse dage, som kan være rimelige afgørrende for hele projektet i Skørping. En kæmpe rutsjebanetur, for med gode nyheder, kommer som regel også et par dårlige med i svinget. Så vores følelsesregister har været helt oppe og ringe og helt nede og krybe.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea om Sidney Lee: Vi er ikke kærester, vi boller bare

Flytter om 10 dage

Lise og Michael har aldrig været bange for at tage chancer og rykke hurtigt på ting, de brændte for, og sådan er det også med deres hussalg.

- Vi flytter om ti dage! Hele Vandborg-holdet kommer og hjælper os. Det er vildt overvældende, og jeg har svært ved at være i det. Men glæden ved valget skal nok komme, når alt er flyttet, og kapitlet bliver afsluttet helt. Det er så crazy! Tænk, der skulle kun ét par til, som var forelskede i huset. Og så skal jeg nok love for, der kommer forandringer i vores liv, skriver Lise på bloggen.

LÆS OGSÅ: 'Nybyggerne'-vindere: Derfor er det vigtigt at sælge huset hurtigt

Som afslutning på hele 'Nybygger'-eventyret inviterer Lise og Michael til et loppemarked og en sidste fest i deres hus på søndag d. 23. september på Adjudantvænget 9, 3520 Farum. Man kan tilmelde dig her.

Det er dog ikke slut med at følge parret, for når de rykker til Jylland er det med et tv-hold i ryggen, som skal filme hele deres nye rejse, der altså nu bliver en realitet. Man kan derfor glæde sig til at se Lise og Michael tilbage på skærmen til næste år.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Ulrik: Ane var dårlig i sengen!