Nollers kreative holdepunkt: Maler på livet løs
Niels 'Noller' Olsen har fundet en ny måde at udtrykke sig kreativt, efter han ikke længere kan spille musik.
Blandt danske musikere har det længe været populært at male. Senest har Niels 'Noller' Olsen, 67, samlet penslen op under sin rekonvalescens. Han måtte i december 2019 indstille musikkarrieren efter en kræftsvulst i hjernen med et opslidende behandlingsforløb på halvandet år til følge. Lægerne kan ikke længere finde spor af tumoren og har meldt ham rask. En melding, der ikke mindst glæder broren, Jørgen Olsen, 71.
- Det gør mig kisteglad, at han er begyndt at male, og han er meget glad for det. Det kan han sidde og gøre derhjemme uden at skulle forlade huset, fortæller den ældste halvdel af Brødrene Olsen til HER&NU.
- Han trængte til at udtrykke sig kreativt, når han ikke længere kan spille musik. Der er status quo i hans tilstand, vi har god kontakt, så jeg synes han trives godt, fortsætter Jørgen Olsen, der optræder solo med brødrenes populære sange.
LÆS OGSÅ: Oliver Bjerrehuus og kæresten: Vi vil stifte familie
LÆS OGSÅ: Ung mor slår fast: Jeg er blevet den bedste udgave af mig selv