Nicklaes fra 'Ex on the Beach' 4 (Foto: Janus Nielsen)

Nicklaes efter kritik: Jeg fortryder ingenting

Nu sætter realitystjernen ord på situationen i villaen med Tabita og Elisabeth.

I det seneste afsnit af 'Ex on the Beach' laver Nicklaes et stunt, som ifølge Jeppe var Danmarks største selvmål. Efter en romantisk date med villaens eftertragtede pige, Elisabeth, lader han sig rive med af en bodytequila med Tabita, hvilket får Elisabeth til at ændre syn på det ellers normalt blødsødne hunk.

Som Camilla så fint siger det, er det nok ikke vejen til Elisabeths hjerte, at Nicklaes får babbet gren af en anden pige midt i stuen.

LÆS OGSÅ: CHOK! Fie Laursen afslører stor hemmelighed

I dag har Nicklaes dog lagt eskapaderne bag sig og slår sig ikke i hovedet over sine handlinger.

- Som udgangspunkt fortryder jeg ikke noget. Man kan jo altid være bagklog og tænke, at man måske skulle have ageret anderledes, men ting sker af en grund, fortæller Nicklaes til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: 'Ex on the Beach'-par har slået op

Generelt ønsker 'Ex on the Beach'-hunket at vise et så autentisk jeg som muligt. Derfor nytter det ikke noget, at han går og tænker over kameraerne.

- Jeg er, som jeg var sidste gang jeg var med i 'Ex'. Jeg er 100 procent mig selv. Jeg holder ikke noget tilbage og deler alle sider af mig selv i det program, alt fra begær til frustration, fordi jeg netop ikke tænker over at skulle være en anden, når der er kamera på, siger han.

I dag er Nicklaes kærester med Line Maria, som også har medvirket i den nuværende sæson, men før Nicklaes kom ind. Måske tingene havde set anderledes ud, hvis den lyshårede skønhed stadig havde været inde i villaen.

LÆS OGSÅ: CHOK! Nicklaes dummer sig

LÆS OGSÅ: Elvira ligeglad med anonym kritik: Jeg er en vestegnsprinsesse