Nathalie afslører: Sådan fortalte jeg Janni, at hun skal være mormor

Nathalie Mathorne fortalte på en rigtig fin måde Janni Ree, at hun skal være mormor.

Af Rikke Lynge - 23. marts 2020 kl. 12:12

Janni Ree kunne i sidste uge fortælle offentligheden den glædelige nyhed, at hun inden længe skal være mormor. Til Realityportalen fortæller Jannis datter Nathalie Mathorne, hvordan hun afslørede den store nyhed for sin mor.
– Jeg havde pakket en graviditetstest ned i en stor æske, som jeg så havde pakket ind.
LÆS OGSÅ: Janni deler glædelig nyhed: Det har vi brug for i de her tider
Janni og manden Karsten åbnede æsken sammen, og de forstod ikke med det samme den store nyhed.
– Både min mor og Karsten skulle lige kigge et par gange ned i æsken, før de forstod det, fortæller Nathalie, der også kan afsløre, hvordan deres første reaktion var:
– De fik begge tårer i øjnene.
Nathalie husker ikke præcis den kommende mormors første ord til den store nyhed, men hun husker, at Janni blev meget glad og italesatte det flere gange.
LÆS OGSÅ: ‘Forsidefruer’-babe bekræfter: Jeg er igen single

Bekymret for corona

Den vordende mor har termin slut september og ligesom alle andre, så bekymrer corona-situationen hende.
– Jeg tror alle bekymrer sig om corona, og selvfølgelig gør jeg det også. Vi efterlever Sundhedsstyrelsens vejledninger og håber på det bedste, afslutter Nathalie, der selv er i sundhedsbranchen som sygeplejerskestuderende.
LÆS OGSÅ: Her er de nye beboere til ‘Hjem til gården’


LÆS OGSÅ: Bodil Jørgensen klar til ottende sæson af ‘Badehotellet’
LÆS OGSÅ: Skuffede realitystjerner: Vi havde glædet os så længe