'Modern Family'-duo klar med ny komedieserie
To af folkene bag den populære komedieserie er i fuld gang med at udvikle en ny serie.
I øjeblikket kører den tiende – og måske sidste – sæson af ‘Modern Family’ på de amerikanske tv-skærme. Det har længe været planlagt, at sæsonen skulle være den sidste af serien, men for nylig åbnede medskaber Christopher Lloyd op omkring mulighed for, at ‘Modern Family’ kunne fortsætte endnu længere.
Selv hvis der skulle komme endnu en sæson, så tyder meget dog på, at den populære komedieserie lakker mod enden, og at det derfor er slut med at følge med i livet hos Dunphy/Pritchett-familien. Men hvis du allerede nu frygter, at du får svært ved at håndtere, at serien stopper, så har vi en god nyhed, der måske kan hjælpe lidt.
LÆS OGSÅ: Manipulation og vanvittige dramaer: Kom med bag kameraet på vildt datingprogram
LÆS OGSÅ: Dansk realitydeltager afbryder forlovelsen: Jeg er knust
Abraham Higginbotham og Jon Pollack, der begge er med til at skrive 'Modern Family', er nemlig i fuld gang med at lave en ny serie for 20th Century Fox TV, der indtil videre har bestilt en pilotepisode. Det skriver flere amerikanske medier - heriblandt Deadline.
'Happy Accident' hedder serien, der omhandler to familier fra Pittsburgh - en far med tre voksne døtre og en hotelsanger med sin lægestuderende søn. De bliver alle tvunget sammen på grund af en afsløring, der ellers har været holdt hemmelig i årtier.
Higginbotham har tidligere været en del af serier som 'Ugly Betty', 'Will & Grace', 'Family Guy' og 'Arrested Development', mens Pollack var medskaber på serien 'Perfect Couples'.
LÆS OGSÅ: ‘Criminal Minds’-skaber klar med ny, vild serie
LÆS OGSÅ: Forsidefrue indrømmer kæmpe bommert: Det var en ommer