Michael Bundesen er død
Shu-bi-dua-stjernen er sovet stille ind efter kort tids sygdom.
Efter et kort kræftforløb døde Michael Bundesen søndag aften i sit hjem i Gentofte.
Han blev 71 år.
- Det er med en ufattelig sorg at vi kan meddele at vores far, Michael Bundesen efter kort tids kræftforløb, er afgået ved døden. Michael sov søndag aften stille ind i sit hjem i Gentofte, i trygge rammer, omgivet af den nærmeste familie, fortæller hans to ældste børn, Nanna og Nicolaj, på vegne af familien.
Samtidig kommer de med en bøn til offentligheden.
- Familien vil gerne udbede sig ro til at bearbejde sorgen, og det kæmpe savn Michael efterlader i vores alles hjerter. Efter Michaels eget ønske kommer bisættelsen til at foregå diskret, og kun for de allernærmeste. Selvom det varmer at tænke på, hvor mange danskere han har betydet noget for, appellerer vi til at dette ønske respekteres, lyder det fra børnene, der afslutter med ord fra teksten til sangen "Hvalborg".
- Visselul, du gæve kæmpe.
I 2011 blev Michael Bundesen ramt af flere blodpropper i hjernen, hvilket satte en stopper for Shu-bi-dua og hans musikalske karriere.
Siden blev malerier hans store passion, men han drømte stadig om at blive rask og komme tilbage på scenen.
- Jeg drømmer om en dag at få lov at stå på scenen igen. Jeg ved ikke i hvilken form - det kunne være i et mindre regi end Shu-bi-dua og på lidt mindre spillesteder, hvor der er lidt mere underholdning inde over, så jeg også snakker til publikum og fortæller historier. Så ville jeg både synge Shu-bi-dua og nogle af de sange af andre kunstnere, der har betydet noget for mig gennem livet, fortalte han sidste år til Ritzau i forbindelse med hans 70-års fødselsdag.
I sin erindringsbog, "Altid har en ende", der udkom i 2018, fortalte han, at det han havde en tilbagevendende natlig drøm om at stå på Langelandsfestivalen igen.
- De andre steder bliver sikkert skidefornærmede, når jeg siger det. Men Langeland var noget helt specielt for mig. Jeg kunne forsvinde helt ind i mig selv, når jeg stod der og gik et halvt skridt frem på catwalken. Så stod jeg bare der, og det var mig, bandet og publikum. Måske skal jeg være lidt høflig og sige bandet, publikum og mig, uddybede han i et interview med Politiken.
Her fortalte han også, hvordan han gerne ville huskes.
- Jeg vil gerne huskes som et venligt og varmt menneske, som frem for alt var musiker. Det vil jeg gerne.