Mettes store forskrækkelse: Hastede på hospitalet

Statsministeren måtte afbryde en coronadebat og haste til Herlev Hospital, hvor hendes søn befandt sig. Sønnen Magne har det heldigvis godt i dag.

Midt i onsdagens forespørgselsdebat om coronaepidemien fik Mette Frederiksen en sms om, at hendes søn, Magne, 14, var blevet kørt på Herlev Hospital. Statsministeren gik straks op til SF's Trine Torp, der som 4. næstformand ledte mødet i Folketinget, og forklarede, at hun var nødt til at gå. Heldigvis viste det sig efter et par timer, at det ikke var noget alvorligt. - Vi fik lige en lille forskrækkelse tidligere i dag og måtte forbi sygehuset. Det viste sig heldigvis ikke at være alvorligt. Jeg beklager overfor Folketinget, at jeg måtte gå fra vores gode debat, lød det senere fra Mette Frederiksen, da der var kommet klarhed over situationen. LÆS OGSÅ: Amalie om sin graviditet: Jeg kan ikke holde mig slank Her havde hun også overskud til at takke de andre partiledere for deres forståelse for at hun måtte gå fra den vigtige debat. - Tænk at have så gode kollegaer. Og tak til personalet på Herlev. Både fra moren og statsministeren, lød rosen fra Mette Frederiksen, der har Magne og datteren Ida Feline, 17, med sin eksmand, Erik Harr. LÆS OGSÅ: Geggo taler ud om kontakten til Mikkel Kessler i ny bog: Jeg savner ham Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, der selv er far til to børn på 15 og 17 år, mente ikke, at hun havde grund til at beklage. - Der er noget, som er vigtigere, end andet, og du prioriterede helt rigtigt. Alt godt herfra, lød hans venlige hilsen. Efter et langt liv i politik ved Mette Frederiksen bedre end nogen, at det kræver hårdt arbejde også at få tid til familien. Derfor går hun ofte den ekstra mil for at være forberedt når livet pludselig slår et sving, som i sidste uge, da Magne måtte på hospitalet. LÆS OGSÅ: TEST: Hvilken familie fra 'Maddysten' er din familie?

Har krav på mor

Det understregede hun i et interview med B.T. i 2017, efter Magne havde fået et kompliceret brud på armen. - Hvis min lille dreng skal i fuld narkose, så har han et krav på, at jeg er hos ham. I sådan en situation er det min oplevelse, at hvis der er noget, der brænder på, så er der forståelse for, at man er nødt til at rydde sin kalender, også selvom man er statsminister. Men forudsætningen for, at man kan få lov til det, er at man passer sine ting ellers. Hvis jeg var sådan en, som ellers gik og sløsede, aflyste en masse ting og kom uforberedt til møder, så ville det være et problem. Der tror jeg ikke, at politik er så meget anderledes end andre steder, har Mette Frederiksen, der også kalder sig børnenes statsminister, fortalt. LÆS OGSÅ: CHOK! Linses helbred i fare: Skal ned på 80 kg Og selvom hun er statsminister, så er hun først og fremmest mor, har hun slået fast over for Ballerup Bladet: - Ligegyldigt, hvor store udfordringerne er, er der én opgave, der er den vigtigste: Mine børn skal have det godt. LÆS OGSÅ: 'MasterChef'-vinderen har store planer: Nu må han godt fri