Melina og Teitur i kæmpe skænderi: Synes du selv, det er okay?
Melina mener ikke, at Teitur kan være sin opførsel bekendt i 'SingleTown'.
Den skarpe læser har formentlig allerede opsnuset, at Teitur Skoubos forhold til Lenny Pihl og hans kæreste Melina Buur har ændret sig drastisk i den senere tid. Lenny har tidligere sagt til Realityportalen, at det i sidste ende var Teiturs opførsel over for Melina i Dplay-programmet 'SingleTown', som fik bægeret til at flyde over for kæresteparret.
I weekenden ser det ud til, at vi får svar på nogle af spørgsmålene omkring, hvad der gik galt mellem Teitur og Melina under optagelserne til programmet.
LÆS OGSÅ: 'Familien fra Bryggen'-stjerne er blevet førtidspensionist
I klippet fra det kommende afsnit af 'SingleTown' vælger Melina at tage Teiturs kæreste Christels parti, da han efter hendes mening danser lidt for tæt med en af programmets deltagere, Sandra, og Christel ikke er der til at sige fra.
- Jeg hiver dig til side som et voksent menneske og spørger dig: "Teitur, synes du selv, det er okay?", siger Melina og fortsætter:
- Jeg synes, det er forkert af dig over for Christel at danse sådan med Sandra, hvis du skal være tro over for Christel.
LÆS OGSÅ: Fødslen sættes i gang: Nu bliver Janni Ree mormor
Melinas kommentarer falder ikke i god jord hos Teitur.
- Jeg synes bare ikke, at du skal prøve at fremprovokere noget og så komme bagefter og have en moralsk samtale om, hvad der er korrekt eller ukorrekt. Det synes jeg er vildt forkert, lyder det fra den tidligere 'Paradise'-vinder.
Se, hvad der ligger til grund for skænderiet i det kommende afsnit af 'SingleTown', som sendes søndag klokken 10 på Dplay, og få en forsmag på skænderiet i klippet nedenfor.
LÆS OGSÅ: Bagom 'Nybyggerne': Derfor meldte vi os til programmet
LÆS OGSÅ: Landmand Claus droppede Ea: Hun var latterlig
LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-stjerne fik spoleret sit hemmelige bryllup