Mathias river kærlighedsminder over: Sådan reagerer Trine
Mathias river et billede af Trine og ham over i en video på TikTok, og det falder ikke i god jord hos ekskæresten Trine.
Mathias Hjort og Trine Skjollander var længe et hot realitypar. De to fandt hinanden i 'Paradise Hotel' for 2,5 år siden, men kærligheden varede ikke for evigt. I slutningen af februar meldte parret ud, at de ikke længere er sammen, fordi Trine fik mulighed for at starte en frisørsalon op i Aalborg, og afstanden mellem Aalborg og Odense blev for stor.
Mathias lagde for nogle dage siden en TikTok video ud, hvor han river et billede af ham og Trine over, hvilket gør ondt på Trine at se.
- Jeg er selvfølgelig ked af det. Det sårer mig meget, når jeg ser min ekskæreste sidde og rykke billeder i stykker. Det er billeder med minder, vi har sammen. At han sidder og river det midt over, det rammer, fortæller Trine til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Vred Amanda: Jeg kastede med glas og råbte ind i kameraet
Mathias ønsker ikke at kommentere på, hvorfor han har lavet videoen, men siger i stedet:
- Hun (Trine red.) har fortalt mig, det gjorde hende ked af det, og det var ikke min mening.
Se videoen herunder, hvor Mathias river billedet over. Artiklen fortsætter efter videoen.
@mathiashjort_##goodbyemylover♬ Goodbye My Lover - MC Vintage
LÆS OGSÅ: DET SÅ DU IKKE PÅ TV: Her er sandheden bag Annas exit
Taler ikke længere sammen
Parret afsluttede forholdet som venner, men nu taler de ikke længere sammen, det fortæller Trine til Realityportalen.
- Der er mange ting, der spiller ind i forhold til, at vi pt. ikke taler sammen. Jeg tror bare, at det er svært at være venner, når vi begge har elsket hinanden, og man jo skal hver til sit.
LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy med stor overraskelse til sine følgere
Trine er dog ikke i tvivl om, at hun tog den rigtige beslutning, da hun valgte at sige ja til muligheden for at åbne sin egen frisørsalon i Aalborg.
- Jeg er så glad og lykkelig, så jeg er meget glad for min beslutning. Jeg håber på at kunne åbne den 14. april. Det skal jeg, for jeg savner mit arbejde, og salonen bliver det fedeste. Jeg kan ikke vente og vil gerne i gang, fortæller Trine.
LÆS OGSÅ: HER ER DATOEN: 'Familien fra Bryggen' er tilbage