(Foto: Anthon Unger)

Marys morgensang: Kronprinsessens store ønske

Kronprinsesse Mary havde i et brev til DR1 ønsket en særlig sang til at vække Danmark med.

Hver morgen på DR1 sidder Phillip Faber klar foran flyglet og samler med sin morgensang hele Danmark. Også den kongelige familie ser med og i forrige weekend opfyldte Faber et ønske fra kronprinsesse Mary. - I disse dage mærker vi alle, hvor meget familie, venner og og andre sociale relationer betyder for os. Og hvad det gør ved os, når den del af vores liv mangler. Fællesskaber er, som vi ved, enormt vigtige for os hver især. Det ligger dybt forankret i den danske kultur at samles om sang. Og fællessangen om morgenen minder os om, at fællesskaber fortsætter, selvom vi ikke kan være sammen lige nu, skrev Mary i brevet, som han læste højt. LÆS OGSÅ: Uffe Holm efter 18 dage uden familien: Endelig genforenet Kronprinsessen har i forvejen et godt samarbejde med Faber, der er chefdirigent for DR Pigekoret, som hun er protektor for. - Jeg har ønsket sangen, 'Solen er så rød, mor' – en smuk godnatsang, som handler om de spørgsmål, børn kan have lige inden, de skal sove. Og lige nu har børn særligt mange spørgsmål og bekymringer. Det er også en sang, vi har sunget om aftenen hjemme hos os og en sang, vi holder meget af, lød det fra kronprinsessen i brevet, hvor hun også takkede for det fine initiativ, som styrker vores fællesskab, når vi har mest brug for det. Phillip Faber læste Marys brev op, inden han sang 'Solen er så rød, mor' (Foto: DR) LÆS OGSÅ: Dronningen: Hensynsløst at holde fester LÆS OGSÅ: Amalie om at bryde sammen i 'Forsidefruer': Det beviser, at jeg ikke er bindegal