Mark og Monique flytter sammen igen
Forældreparret skal igen bo under sammen tag i en periode.
Det er gået op og ned mellem ‘Robinson Ekspeditionen’-forældreparret Monique von Appen og Mark Bøgelund. De to er ikke længere kærester, og der er heller intet, der tyder på, at de bliver det igen. Men ingen længe kommer de igen til at dele adresse. Det fortæller Monique på sin blog.
Der er nemlig fundet tegn på fugt i det hus, som 'Paradise Hotel'-vinderen indtil nu har boet i. Hun har allerede fundet et nyt hjem til hende og pigerne, men der kan de først flytte ind den 1. maj, og allerede på onsdag skal de være ude af det gamle hus. Derfor sprang Mark til og sikrede, at Monique, pigerne og deres ting har et sted at være den næste måned.
- Jeg er dybt taknemmelig for, at Mark har tilbudt, at vi kan være hos ham noget af tiden. Det betyder rigtig meget for mig, at det forhold, som Mark og jeg har sammen, fungerer, da vi har to små piger, som fortjener det bedste i livet, skriver hun og fortsætter:
- Jeg er spændt på, hvor mange gange jeg får lyst til at slå ham i hovedet og råbe: "Vågn op, Mark!". Men det kan selvfølgelig også være, at jeg bliver positivt overrasket – nu er det trods alt nogle år siden, at Mark og jeg har været sammen i flere dage i træk, slår hun fast på bloggen.
LÆS OGSÅ: Lykkelig ‘De unge mødre’-mor skal giftes
LÆS OGSÅ: CHOK: TV3 dropper ‘Paradise Hotel’
Mark: En nem beslutning
Selv om der ikke er noget, der tyder på, at Mark og Monique igen skal være kærester, så er de rigtig gode til at være forældre sammen, fortæller Monique. Derfor havde Mark heller ikke svært ved at åbne sin dør, da ekskæresten havde brug for det.
- Det er jo Monique. Vi har det simpelthen så godt sammen, og så omhandler det jo også vores børn, som skal have et sted at bo. Min dør er altid åben, og det ved hun godt, så beslutningen var super nem. Jeg er glad for det. og jeg er sikker på, at vi får det bedste ud af det, siger Mark, der dog har lagt en plan for, hvad der skal ske, hvis det hele bliver for meget af det gode.
- Min bror og svigerinde bor ikke langt fra mig, så der kan jeg altid tage hen, hvis hun lige trænger til fred, griner han.
Mark ser sine to døtre, Manila og Marina, flere gange om ugen, men han glæder sig i den grad til, at han i en periode bliver en fast del af deres hverdag igen.
- Det siger vel sig selv, at det bliver fantastisk. De er mit guld! slår han fast.
Her kan du læse resten af Moniques blogindlæg.
LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Mark: Jeg vil ikke have Monique tilbage
LÆS OGSÅ: Er der sex i ny sæson ‘Divaer i junglen’?