'Robinson'-Mark: Jeg vil ikke have Monique tilbage

Tidligere har reality-hunken drømt om at vinde ekskæresten tilbage, men sådan forholder det sig ikke længere.

Det har aldrig været helt nemt at holde styr på forholdet mellem det tidligere 'Robinson'-par, Monique von Appen og Mark Bøgelund.

Under ‘Robinson Ekspeditionen’ 2015 blomstrede kærligheden mellem dem, og under opholdet på Filippinerne blev Monique gravid. I februar 2016 blev parret forældre til datteren Manila, og april året efter fik de endnu en datter sammen, på trods af at de ikke længere var et par.

LÆS OGSÅ: CHOK: ‘Forsidefruer’-Jackie er blevet skilt

Mark har dog tidligere fortalt, senest i oktober 2017, at han gerne ville finde sammen med Monique igen, selvom hun ikke havde det helt på samme måde. Nu har Mark dog skiftet kurs og drømmer ikke længere om, at kærligheden skal blomstre mellem ham og ekskæresten:

- Monique og jeg er faktisk blevet sindssygt gode venner og har det virkelig sjovt sammen. Der er ikke en finger at sætte på vores forhold, og det er meget sjældent, at vi er uvenner. Men vi er slet ikke ved at finde sammen igen, og det ville også være synd, fordi vi har det så godt, som vi har det nu. Så jeg vil ikke ødelægge et venskab, der er så godt, fortalte Mark til Realityportalen.dk til Reality Awards.

LÆS OGSÅ: ‘Big Brother’-Mark stiller op til bodybuilderkonkurrence

- Vi har det godt sammen, og vi samarbejder super godt om tøserne. Det er rigtig fedt, og jeg ser dem de dage, hvor jeg skal ned til dem - to gange den ene uge og en gang den anden uge. Men det er også kun, fordi jeg har det arbejde, jeg har, at jeg ikke ser dem mere, fortsatte han.

Se hele interviewet med Mark øverst i artiklen, hvor han også afslører, om der er en ny kvinde i hans liv.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-babe afslører: Dét hader jeg ved min krop

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Bitchfighten fortsætter i nyt tv-program

LÆS OGSÅ: Amalie efter Peters kærlighedserklæring: Sådan er vores forhold nu

LÆS OGSÅ: Ærlige ‘Paradise’-Caroline afslører: Så meget har jeg taget på