Marianne og Lars kæmpede for kærligheden: Sådan går det i dag
Marianne og Lars har fået det maksimale ud af turen i 'Først til verdens ende'.
Lars og Marianne Mortensen fra Holstebro havde et helt klart mål med deres rejse i tv-programmet 'Først til verdens ende'.
- Det har været børnene, der har bundet os sammen tidligere, og nu flytter Victor (parrets søn på 16 år red.) måske hjemmefra om nogle år, og vi havde brug for at mærke efter, om vi ville det her, fortæller Marianne og understrejer, at de aldrig har haft et dårligt liv, men de havde brug for at ruske op i den måde, de levede på.
LÆS OGSÅ: René fra ‘Først til verdens ende’: Sclerose ændrede mit liv
Som stærkt symbol på, at parret levede mere som forældre end ægtefæller, er parrets vielsesringe, de ikke har haft på de seneste otte år trods et 24 års ægteskab.
- Det er ikke sådan, det skete over en dag, hvor alt porcelæn blev ædelagt. Det skete bare i en periode, hvor vi levede hver vores liv, fortæller Lars og Marianne supplerer:
- Vi var ikke uvenner. Vi kørte bare lidt et parallelliv. Det har ikke betydet noget for os at have ringene på.
LÆS OGSÅ: 'Løvens Hule'-investor i babylykke
Ifølge parret levede de som mand og kone, men alt, de lavede sammen, handlede om familien, og de gjorde aldrig noget kun de to.
- Vi lever i en lidt travl hverdag, og vi har forældre, der kræver lidt tilbagebetaling fra os nu, vi har begge arbejde, der kræver, vi er meget væk, så vi havde ikke så tit det der ’Lars og Marianne-tid’. Derfor betød denne her tur rigtig meget for os, fortæller Lars og afslører, at ringene er tilbage på deres plads.
LÆS OGSÅ: Efter 14 års kamp: Remees drøm er gået i opfyldelse
Artiklen fortsætter under billedet.
- Vi er stærkere nu, end vi nogensinde har været. Turen har gjort så meget godt for os, fortæller Lars og Marianne er enig.
- Det blev klart på turen, at ringene skulle på igen. Det gik så stærkt med at få den her følelse. Det kunne mærkes allerede efter to uger, hvor stor en glæde det var at være kun os to sammen, fortæller Marianne.
LÆS OGSÅ: 'Først til verdens ende'-Nikolaj afslører sygdom: Derfor brød jeg sammen
Både Marianne og Lars har nemt ved at sætte ord på deres nye start på livet sammen.
- Efter vi er kommet hjem, er Lars trådt i karakter. Han er mere Lars 50 år end Lars 18 år. Jeg elsker, Lars har humor, men nu er den anden side også kommet mere i karakter, fortæller Marianne og Lars følger efter:
- Jeg vidste godt, hvor dejlig Marianne er, men jeg havde måske glemt 20% af det, men jeg blev bare bekræftet i det. Det har gjort, at jeg har så meget lyst til at være sammen med Marianne, fortæller Lars.
LÆS OGSÅ: ‘Først til verdens ende’-Rakel afslører stor sorg: Kæresten døde
Ifølge Marianne kunne hun da godt frygte for, hvad der havde sket, hvis de ikke var blevet presset ud i de dybe samtaler på turen.
- Hvis vi havde kørt det liv, som vi gjorde inden, så er det ikke til at sige, hvad der var sket, når Victor var flyttet hjemmefra, slår hun fast og er taknemmelig for de nye forandringer, der er kommet for at blive.