Dermed har mange smukke værker forladt hendes hæklenål gennem årene, og mange af værkerne er givet i personlig gave til familie, venner og ansatte ved hoffet, mens andre pryder dronningens hjem på alt fra puder til kaminskærme og stolesæder.
- Det er vidunderligt at være koncentreret om noget, man skaber med sine egne hænder, har dronningen sagt i forbindelse med udstillingen 'Dronningens Broderier' på Kongernes Samling Koldinghus, som hun indviede i fredags sammen med lillesøster Benedikte, fætter grev Ingolf og hans hustru grevinde Sussi.
LÆS OGSÅ: Mary i kamp for klimaet: Vi må blive klogere
Det var på prinsesse Benediktes initiativ, at udstillingen blev til, og det var en stor glæde for de to søstre at genopleve fælles minder (Foto: Maria Tuxen Hedegaard)
På udstillingen viser dronningen for første gang 100 private broderier frem.
- Udstillingen er med mine nørklerier gennem rigtigt mange år. Prinsesse Benedikte har broderet længe, før jeg begyndte; det var først, da jeg var 20 år. Den undervisning i skolen var det værste, jeg vidste, og det må undre mine håndarbejdslærere i deres himmel, hvis de har en, at jeg begyndte at brodere så meget. Det var rigtigt sjovt at se mine ting igen, for jeg er jo ikke utilfreds med dem, sagde en munter og veloplagt dronning Margrethe, 81, på Koldinghus.
LÆS OGSÅ: Udlænding kom tæt på: Frederik flygtede
Prinsesse Benedikte og dronningen fik fremvist det bogmærke-broderisæt, som Margrethe har designet, og som gæsterne kan købe med hjem og selv brodere (Foto: Niels Henrik Dam)
Lillesøster prinsesse Benedikte, 76, tilføjede:
- Det er et festfyrværkeri for mig at se den, især farverne. Vi kan jo alle sammen godt lide farver i familien. Alle de her broderier udstråler jo med deres farver en glæde, og jeg bliver i godt humør hver gang, jeg ser dem.
LÆS OGSÅ: Lars Bom glæder sig til ny rolle: Verdens bedste morfar
Dronningen har broderet en pakkekalender til alle sine otte børnebørn, og her er det prinsesse Athenas, broderet fra 2012 til 2017 (Foto: Niels Henrik Dam)
Udstillingen rummer bl.a. sekskantede puder, som til daglig pynter i majestætens arbejdsværelse på Marselisborg Slot (Foto: Niels Henrik Dam)
Dronningen har bl.a. brugt corona-nedlukningen til at brodere nogle skamler, som også kan ses på Koldinghus. Og hvis man tror, at broderi i dag kun er for ældre, kreative damer, tager man fejl.
- Det er mit indtryk, at faktisk rigtigt mange unge begynder at interessere sig for at brodere, sagde dronningen.
LÆS OGSÅ: Christians store ønske: Savner morfar
LÆS OGSÅ: Udlænding kom tæt på: Frederik flygtede