Mai Manniche (Foto: Janus Nielsen)

Mai Manniche trodser coronarestriktioner: Forbudt at bære mundbind i mine butikker

Endnu en gang er den 36-årige smykkedesigner utilfreds med den danske håndtering af pandemien.

Dem, der ved, hvem Mai Manniche er, hører formentlig ikke for første gang, at hun er stærkt imod regeringens håndtering af coronaepidemien. Smykkedesigneren og hendes mor, læge Vibeke Manniche, har delt flere indlæg, hvor de skriver, at håndteringen af coronakrisen er for overdreven. Indlæggene har mødt meget kritik, og som en af konsekvenserne er Mai Manniche blevet frataget sin post som ambassadør for Psoriasisforeningen. 

Men der skal mere til at skræmme Mai Manniche væk. Hun er nemlig slet ikke færdig med at kritisere de danske coronarestriktioner, og efter at kravene er blevet skærpet yderligere siden fredagens pressemøde, har hun taget mere drastiske midler i brug.

LÆS OGSÅ: Gunnvørs ømme punkt: Jeg har det rigtig stramt med at hype bestemte skønhedsidealer

Står der JEWLSCPH på skiltet over forretningen, så skal man som kunde lade sit mundbind blive i tasken. Faktisk er det decideret forbudt at tage det på, hvis man vil ind i en af Mai Manniches smykkeforretninger.

Det skriver hun på Facebook.

- I vores butikker er der IKKE krav om mund - ja faktisk giver vi ikke adgang til folk med mundbind/maske på, af sikkerhedsmæssige årsager, skriver den 36-årige smykkedesigner, som herefter opfordrer folk til at anskaffe et badge, som signalerer, at man af helbredsmæssige årsager ikke bærer mundbind.

LÆS OGSÅ: Morten Østergaards klippe: Line er fantastisk

Træt af hverdagens coronabetjente

Da Mai Manniche tog mundbind på forleden, var det kun for at undgå kommentarer og forargede blikke fra almindelige mennesker, som hun kalder "coronabetjente". Men mundbindet gjorde handleturen i Meny så ubehagelig, at smykkedesigneren besluttede sig for, at det var sidste gang, hun tog sådan et på.

- Vi burde stå sammen snarere end at lege coronabetjente. Ikke mindst når vi ikke aner, om mundbind overhovedet virker. Måske har det den stikmodsatte virkning, og folk i virkeligheden bliver mere syge af at bære mundbind. Kravet er helt ude af proportioner med virkeligheden og blot et fortsat ønske om at holde befolkningen i en jernnæve og frygt, siger hun.

LÆS OGSÅ: Amalie i ny strid: Jeg er rigtig ked af de nye sæsoner 'Forsidefruer'

Ifølge Mai Manniche har der været stor opbakning efter hendes kontroversielle udmelding.

- Mange danskere er lige så frustrerede som mig over, at de voldsomme restriktioner bygger på regeringens mavefornemmelser og på ingen måde videnskabelig dokumentation, siger hun.

LÆS OGSÅ: Viggo Mortensens instruktørdebut: Jeg ville undersøge, hvad jeg følte

Bygger på en misforståelse

Selvom det fra torsdag den 29. oktober og frem til den 2. januar er et krav at bære mundbind alle offentlige steder, så anser Mai Manniche sine egne butikker som en undtagelse, idet antallet af mennesker forbliver under 10 personer.

B.T. har dog kontaktet Sundhedsministeriet, som understreger, at retningslinjerne om mundbind gælder alle butikker uanset størrelse og antal mennesker.

Om der kommer mundbind i JEWLSCPH, eller om smykkedesigneren fortsat modsætter sig myndighedernes krav, må tiden vise.

LÆS OGSÅ: Philine raser over beskeder: Det er så sygt

LÆS OGSÅ: Ditte Ylva flytter sammen med kæresten