'Love Island'-Ida erkender: Jeg kan ikke se mig selv med en mand
Ida Søjborg har med årene erfaret, at hendes hjerte banker for kvinder frem for mænd.
Ida Søjborg medvirkede i dating-programmet 'Love Island' i 2018, hvor hun faldt for den charmerende Jonas Korsgaard, som hun også dannede par med hjemme i Danmark. Forholdet holdt dog ikke, og det er der måske en god grund til.
- Jeg har virkelig forsøgt at tvinge mig selv til, at være noget jeg ikke er. Jeg er nået til et punkt, hvor jeg faktisk ikke kan se mig selv være sammen med en mand i fremtiden, fortæller Ida til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: 'Love-Island'-Idas bryster før og efter operationen
Det er ingen hemmelighed, at Ida også er til kvinder, men fordelingen mellem mænd og kvinder har ændret sig.
- I starten sagde jeg 60/40 til mænd. Så blev det 50/50, og nu er jeg endt på 99/1 til kvinder, fortæller Ida, der har haft svært ved at erkende sine egne følelser.
- Jeg har haft så svært ved at acceptere det at være anderledes. Jeg kæmpede med at overbevise mig selv om, at det bare var en fase, og at jeg nok skulle ende sammen med en mand i sidste ende.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS! Her er det nye par i dramatisk realityprogram
Derfor kvinder frem for mænd
Selvom Ida har været sammen med flere mænd end kvinder, da det er mænd, hun hele livet har datet, så er hun nået til den erkendelse, at hun hellere ser sig selv med en kvinde frem for en mand.
- Det jeg har oplevet er, at kvinder forstår sig på et dybere plan. Som regel er de mere følsomme og tilbøjelig til at sætte ord på deres følelser, som jeg selv gør. Når det så er sagt, så kan man da virkelig også gå hinanden ekstra på nerverne, fordi vi umiddelbart tænker meget mere over ALT. Kvinder ved, hvad de laver, og det er mere intimt og langt mindre egoistisk at være sammen med en kvinde. Mænd kan altså godt lidt give mig følelsen af - stik ind, stik ud og stik af, griner Ida.
LÆS OGSÅ: Spirituel ‘Robinson’-stjerne: Jeg har levet før
Erkendelsen er kommet i takt med alderen, og Ida gider ikke længere leve, som der forventes af hende.
- Jeg tror bare, det gik op for mig, at det er bedst bare at gøre, hvad der gør en selv glad i stedet for at tænke på, hvad andre tænker. Det gør mig ikke til et dårligere menneske, bare fordi jeg er til piger. Men man skal aldrig sige aldrig, har jeg hørt.
LÆS OGSÅ: Medina sælger sin lejlighed efter seks måneder
Har en pige i kikkerten
Ida håber, at kærligheden snart vil tilsmile hende.
- Jeg satser da snart på, at der må være en kæreste til mig, fortæller Ida, der indrømmer, at hun har en sød pige i sin kikkert, men mere vil hun ikke ud med på nuværende tidspunkt.
- Nu har jeg efterhånden lært at holde kortene lidt tæt, før man er sikker på noget. Men jeg håber på, at det ender ud med, at det er en, jeg kan vise frem, fortæller Ida til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDET! Paradiso viser sønnen frem for første gang