Lisbeth Østergaard om nyt projekt: En drøm er gået i opfyldelse
Der er ingen tvivl om, at den garvede tv-vært er stolt af sin nye satsning.
I dag er en stor dag for Lisbeth Østergaard, som har kastet sig ud i en helt ny karriere. Hun har nemlig lanceret sin helt egen skokollektion i samarbejde med JoDis, og det er en kollektion hun er stolt af, for det er nemlig en drøm, der går i opfyldelse for tv-værten.
LÆS OGSÅ: Efter stor kritik: Linse udtaler sig om knivstikkeri
- Hvilken kvinde drømmer ikke om at designe sine egne sko, det tror jeg alle piger, der har set 'Sex and the City' gør, og alle piger har set 'Sex and the City', så når man får muligheden for det, er det bare med at slå til. Og så er det jo sådan en lang proces, så skal man finde ud af, skal det være stiletter, skal det være støvler, skal det være sneakers, hvad skal det være for noget? Og når man så først får pejlet sig ind, så skal man til at vælge materiale og udseende, fortæller Lisbeth og fortsætter:
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Lisbeth Østergaard fortæller om mandens deltagelse i 'Robinson Ekspeditionen'.
- Det har været en lang, men virkelig sjov proces. For jeg vil bare sige, det er altså nogle, jeg selv har lavet - altså jeg har ikke selv syet dem, men jeg har virkelig selv designet dem, det er ikke bare noget, hvor JoDis har vist mig nogle sko og så har sagt, kan du lægge navn til dem her. Jeg har virkelig selv designet dem.
LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-deltager kysser med chefen
Miljøet spiller ind
Tv-værtens kollektion består primært af sneakers og støvler, hvilket både skyldes den årstid vi går ind i, og så handler det også om, hvad hun selv går mest i. Det har nemlig været et pejlemærke for hele arbejdet.
- Jeg har lagt fokus på, hvad jeg godt selv kunne lide. Jeg har simpelthen taget udgangspunkt i, hvad jeg godt selv kunne tænke mig at gå i, og hvad jeg godt selv kunne lide, fortæller hun og understreger, at materialevalget også har været enormt vigtigt for hende.
LÆS OGSÅ: Mascha passede ikke ind: Følte mig så forkert
Kollektionen er nemlig lavet med øje for genanvendelighed og miljørigtige materialer, hvor blandt andet fibre fra ananasblade er blevet brugt.
- Jeg er mega stolt af, at jeg har fået trumfet igennem, at vi skal tænke lidt på miljøet, når vi har fået lavet de her sko. Så jeg er ret stolt af resultatet, fastslår hun.
Man kan se og købe Lisbeths kollektion HER.
LÆS OGSÅ: Ung mor stiller op til kommunalvalget