Léa taler ud: Jeg er den atypiske realitydeltager
'Paradise Hotel'-baben mener selv, at hun skiller sig lidt ud fra mængden af deltagere, der gennem tiden har boet på hotellet. Men hun har en idé om, hvorfor TV3 sendte hende afsted til Mexico.
For omkring et år siden havde 22-årige Léa Voisin på ingen måde forestillet sig, at hun skulle medvirke i et realityprogram som 'Paradise Hotel'. Men så kom corona og lukkede landet ned og gjorde livet mere kedeligt. Så hun savnede pludselig et eventyr.
Derfor sagde hun ja, da TV3, efter at have haft hende til en række castings, gerne ville have hende med til Mexico.
LÆS OGSÅ: Trine indrømmer den virkelige grund: Derfor gik vi fra hinanden
Nu hvor Léa har oplevet at være med i programmet, har hun mærket, at de som deltagere i denne sæson er meget forskellige typer.
- Pigerne er super søde. De er en anden type, end jeg er, men jeg synes, alle er meget forskellige. De har været gode til at caste forskellige mennesker. Det er et spil, men bortset fra det, har vi det rigtig godt med hinanden, fortæller paradisoen til Realityportalen.
Léa tror, at det er hende selv, der ikke passer ind i den boks, hvor der står realitydeltager på. Men måske er der netop mange fordomme om, hvordan en realitydeltager skal være.
- Men jeg tror lidt, jeg er den atypiske realitydeltager. Men jeg er jo bare mig selv. Og det har de (casterne, red.) jo fundet interessant og underholdende, siger hun.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Derfor gik Simon og Marcus glip af stemmer i 'X Factor'
Til daglig bor hun sammen med 22 mennesker på et kollegie på Østerbro. Her oplever hun også, at hendes mange roomies finder hende underholdende.
- Jeg kan sige nogle sjove ting engang imellem, og de griner altid lidt af mig, men jeg kan også mærke, at de nogle gange griner med mig. Jeg siger, hvad der falder mig ind.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Så VILD var efterfesten i 'X Factor'
Fyrene er ikke noget for mig
Det er lang tid siden, hun har været i et længere forhold, og hun fandt heller ikke et seriøst forhold på hotellet.
- Fyrene er ikke lige noget for mig. Jeg ved ikke hvorfor. Det er svært at sige. Vi lever forskellige liv, det er ikke nogle, jeg ville blive kærester med herhjemme. Jeg mener, at jeg er en af de eneste på hotellet, der studerer og har rigtig meget fokus på studiet. Selvom det jo ikke er en afgørende faktor, siger Léa, der desuden heller aldrig medvirkede for at finde kærligheden.
LÆS OGSÅ: Det så du ikke på tv: Derfor vandt Thalia ikke ‘Stjerner i trøjen’
- Jeg har ingen idé om, hvem min type er, tilføjer hun.
Hun læser til sygeplejerske og er i gang med tredje semester. Mens hun var i Mexico, havde hun orlov fra studiet, men nu er hun igen tilbage på skolebænken.
Udover at 'Paradise Hotel' for Lea blev en på alle måder positiv og helt uforglemmelig oplevelse, så førte deltagelsen i programmet også til nye venskaber.
- I dag ses jeg med Sinan, han bor meget tæt på mig, så vi ses ret ofte og går mange ture sammen, og vi klikkede bare godt fra starten. Og så ses jeg også engang imellem med Jasmin, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Kendiskok er blevet mor for første gang